Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

104 M 3 Kraftens Hastighed er altsaa her det femdoppelte af Lastens, og Plade XVIH. Fig. 1. M 1 til Randen af den mindre, imellem Last ogp Kraft, da er det aabenbart, at færre holde Snore man dog: erindre, som lier lobe om Tridserne, een Fod hor- de to anförte Exempler, at Kraften vil ved Gange större Last, som Antallet af de om Kraftens Virkning ved slig-e Tallier betydelig’ först den Ubeqvemlied, at Blokkens Længde, sernes Diametre, vil formindske den Hoide«, hvortil Lasten hæves j nederste og? den bevægelig-e Bloks överste Tridser maae, for at undgaae Forvikling* af Snoren, temmelig- smaae, hvorved Modstanden af Snorenes Stivhed forodes. Tritlser? da indsees det af Ligevægt mod en saainange udtrykker. Ilivorvpi altsaa at de medfore der altid maa være lidt större end Summen af Trid- dernæst og-, at den faste Blohs være Fig. 1. M 2. SJETTF INSTRUMENT. AB (PI. 48, Fig. 1) er en horizontal Fod, paa hvilken tvende lig-ehöie Messingstotter CD og EF ere lodret opreiste, og- oventil forbundne ved et Tverslyldæ DF, der er gjennemskaaret med en Rende, for deri at kunne ved Kroge anbringe de forskellige Tridser paa vilkaarlig-e Steder. Langs med de lodrette Stotter CD og- EF ere anbragte tvende inddeelte Scaler, ved hvis Hjælp man bestemmer Lastens og- Kraftens Bevægelser i samme Tid, hvoraf, som ovenfor er næv- net, Tridsens Virkning- kan bestemmes. Fig-. 1, I forestiller to faste sammenhæng-ende Tridser, indfattede i samme Blok, og’ bevægelige om samme Axe. Den Snor, som bærer Lasten L, er fastgjort ogp Snoren, som bærer Kraften K, til Randen af den större Tridse. Forholdet imellem Tridsernes Diametre bestemmer her Forholdet Er £ Ex. den mindre Tridses Diameter det halve af den större Tridses, hverg-ang’ Lasten L hæves een Fod i Veiret, da synker Kraften K to Fod; da altsaa Kraftens Bevæ- gelse lier er doppelt saa hastig’ som Lastens, saa sees, at Kraften under denne Forudsætning holder Ligevægt meel en doppelt saa stor Last; hvilket og’ folger deraf, at Kraftens Afstand fra Hvile- punktet (Tridsens Axe) i den uligearmede Vægtstang-, der han tænkes dannet af begge Tridsernes horizontale Radier, er doppelt saa stor som Lastens Afstand fra samme Punkt. Ere flere faste og? bevægelige Tridser saaledes forbundne, at alle de faste Tridser ere ind- fattede i een Blok, og’ alle de bevægelige i en anden5 men een Snor sætter dem alle i Bevægelse, da jkaldes et saadant Instrument en Gie eller Tallie. Fig. 1. .M2 forestiller en saadan Tallie, med tre faste og: tre bevægelige Tridser, hvor Snorens ene Ende er fæstet til den faste Blok. Det er tydeligt, at hvergang Lasten L ved dette Instrument hæves een Fod, da bliver hver af de sex Snore, som lobe om Tridserne, een Fod kor- tere, hvoraf folger, at den Snor, som kommer ud over den överste Tridse, og- i hvilken Kraften K er anbragt, bliver i samme Tid 6 Fod længer. Saaledes sees, at Kraftens Hastighed er sex Gange saa stor som Lastens, hvoraf folger, at Kraften ved en Tallie af dette Antal Tridser holder Lige- vægt mod en sex Gange saa stor Last. Fig?. 1, .M III forestiller en anden Tallie, med tre faste og to bevægelige Tridser, livor Snoren er fastgjort til den bevægelige Blok. Ligesom ved den forrige Tallie sees her? at hvergang’ Lasten L hæves een Fod, blive liver af de fem Snore, fere, og at altsaa Snoren, som tommer ud over den överste faste Tridse, og- bærer Kraften, bliver i samme Tid fem Fod længer. Kraften holder derfor Ligevægt med en fem Gange saa stor Last. Tænker man sig- lignende Tallier bestaaende af flere eller dette Slags Tallier Tridserne lobende foreges, saa maa