Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

Forfatter: A.W. Hauch

År: 1836

Serie: Hauchs Physiske Cabinet. Förste Hefte.

Forlag: Den Gyldendalske Boghandlings Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 158

UDK: 53.084 Physiske St. F. TB

DOI: 10.48563/dtu-0000055

Förste Deel. Förste hefte. Med 25 kobbere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
105 TREDIE INSTRUMENT. Plade XVII AB (Pl. 17, Fig. 8) er en paa Fodstykket IK lodret staaende Slotte, i hvis ö verst e Deel er indshaaret en Rende, hvori fæstes Tversfykket CD, der ligeledes er gjennemsliaaret efter Længden 1 lff‘ 3 med en Rende. I denne hæng-es ved Krog-en E en almindelig1 Væglskaal, hvis ene Shaal er bort- taget, og i hvis Sted er anbragt en Tridse T, der bæres af en i Krogen 11 befæstet Snor. Sættes Instrumentet i en saadan Stilling’, at Snorene over Tridsen g-aae parallelle, da er det indlysende, at Tridsens horizontale Diameter er at ansee som en Væg'tstan^ af andet Slag’s, livor Hvilepnnltfet ligger lodret under H, Lasten L virker lodret paa Centrum, og1 Kraften ligeledes virker lodret paa det Enclepunht af Diameteren, hvilket ligger lodret under G. Da altsaa Kraftens Afstand fra Vægt- stangens Hvilepunkt er doppelt saa stor som Lastens, saa holder og-saa Kraften Ligevægt med en doppelt saa stor Last. Saalænge nu den ligearmede Vægtst angr FG er horizontal, da er den paa F virkende Kraft lüg- den, som virker paa G, hvorved sees, at Instrumentet er i Ligevægt og- Hvile, naar Vægten af V tilligemed Sltaalen og Snorene er det halve af Tridsens og“ Lastens Vægt. Lader man nu Vægten V, der naturlig-viis i dette Tilfælde tilligemed Shaalen og Snoren udtrykker den paa Tridsen virkende Kraft, ligesaavel som Lasten L blive uforandret i Henseende til Störreise, men rykker Krogen E til E' og Krogen H til H' da beholde Snorene over Tridsen ikke længere deres parallelle Stilling-, og man vil nu see, at den nys anvendte Kraft V ikke længer er tilstrækkelig: til at holde Lasten i Ligevægt da nemlig? Væg’tstang'en nu antager Stillingen F'G'. For at formindske Frictionen ved en Tridse, söger man især at forandre den gnidende Fric- tion, som ved Tridsens Omdremnig1 finder Sted paa Axen, til rullende. Dette opnaaes ved saadanne Indretninger, som sees ved folgende Instrumenter. FJERDE INSTRUMENT. PI. 17, Fig. 9 forestiller en Tridse, der i Midten indenfor AB har en Indfatning’, der be- Fig » staaer af to parallelle cirlielfbrmige Ringe, en paa hver Side af Trjdsen. Mellem disse Ringe hvile Axerne af 6 smaae Metalruller a, b, c, d, e, f, hvilke alle beröre hinanden, og? hvis Peripherier danne en Aabning? C i Midten af Tridsen, i hvilken Tridsens Axe anbringes, og: Frictionen vil da befinde» at være lang-t ubetydeligere, end om Tridsen uden Frictionsruller umiddelbart havde gnedet paa sin Ave. FEMTE INSTRUMENT. AB og CD (PL 17, Fig*. 10) ere to Jernböiler, der udgjöre den forreste Deel af Tridsens i?Jfi Indfatning1, hvis bag-este Deel er fuldkommen eensdannet med denne. Hver Deel af Indfatningen bærer tvende om deres Axer bevægelig-e Frictionsruller, som E og F paa Forsiden. Paa disse Rullers Peripherier hvile tvende i Tridsen selv fastgjorte Tappe, der tjene den som A\e, og af hvilke den forreste sees ved G. Naar Tridsen omdreies, sættes Frictionsrullerne i Bevægelse, hvorved Frictionen paa Tappen betydelig-en formindskes. Det er forhen viist, at den enkelte faste Tridse tjener kun til at lede Kraftens Retning*, uden at kunne forstörre dens Virkning?, Hvor betydeligen derimod Kraftens Virkning formeres ved Forbindelse af flere faste og: bevægelige Trids er, sees af folgende Instrumenter.