Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

102 Plade nævnet, bestaaer deri, at Kraften derved ledes efter en vilkaarlig' Retning. Saaledes sees ved dette XVII. Instrument, at Kraften virker nedad over E, istedetfbr at den uden Tridsens Hjælp maatte, for at hæve Lasten L, have virket lodret opad. Denne Ledning- af Kraften er af ikke ubetydelig Fordeel, saa ofte en Last skal loftes ved Menneslieliræfter, eftersom Armens og- Kroppens egen Tyngde virker til Fordeel for en nedadvir- kende, men til Hinder for en opad virkende Kraft Kraftens Virkning paa en enkelt Tridse beroer ikke paa hvor stor eller hvor liden en Deel af Omkredsen Snoren omfatter, men hn paa den Retning1, under hvilken Snoren trækker. Det förste sees ved folgende Instrument. A5DET INSTRUMENT. l?,ß 6- (PI« 1*? Fig-, 6) er en Fod, paa hvilken tvende ligrehöie, og oventil Höftede Standere CD og EF ere lodret opreiste. Paa den förste er anbragt en fast Tridse G, og paa den sidste et om Axen F bevægeligt Messingers HIMK, hvis fire Arme, som ere sammenstillede under rette Vinkler, ere indbyrdes lines lore, og- desuden ligestore med Ratlins af Tridsen G. Hænges ved I en Last L, og fores fra M over Tridsen G en Snor, som bærer Væg- ten V, da vil Tridsen og: Korset blive i Hvile dersom V og- L veie ligemeget, da IFM er at ansee som en brudt ligearmet Vægstang- af förste Slags, hvis Hvilepunkt er i F, og- paa hvis Arme begge Kræfter virke lodret. Hænges derpaa den samme Last i 1/ ved R, og1 fores Snoren fra H over Tridsen G, da vil en Vægt Vz af samme Störreise, som den forrige Vægt V, atter holde Ligevægt med Lasten; thi i dette Tilfælde bliver IIFK den brudte ligearmecle Vægtstangp, paa hvillte Kræfterne virke lodret og i samme Afstande fra Hvilepunktet, som i det förste Tilfælde. Men da nu Snoren i Mint Tilfælde omfatter tre Fjerdedele, i dette hun een Fjerdedeel af Trklsens Omkreds, saa sees, at denne Om- stændig'lied ikke kan komme i Betragtning' ved Bestemmelsen af Kraftens Virkning- paa Tridsen. Derimod er det ikke ligegyldigt under hvilken Retning- Kræfterne virke paa Tridsen. Det er nemlig? ovenfor bemærket, at man ved den bevægelige Tridse kan betragte tle modsatte Kræfter som villende paa en eenarmet Vægtstang, hvor Tridsens Axe er Stedet for Lasten. Virker nu Kraften i en saådan Retning-, at begg-e Snorene, som omfatte Tridsen, blive parallelle, da er det tydeligt, at den Vægtstang der kan træde isledetfor Tridsen, er dennes Diameter, samt at Kraftens Afstand fra Hvilepunktet er doppelt saa stor som Lastens, og’ at altsaa under denne Forudsætning Kraften holder Ligevægt med en doppelt saa stor Last. Virker derimod Kraften under en anden Retning1, saa at Snorene ildse blive parallelle, saa han det nysnævnte Forhold mellem Kraft og- Last Fig. 7. heller ikke finde Sted. Naar nemlig ved en bevægelig- Tridse (PI. 17, Fig. 7) Kraften virker efter den slyæve Retning1 l»K, da er Vægtstangen i Tridsen ikke dennes horizontale Diameter, men Chor- den AB, hvor A er Hvilepunktet, og hvor Lasten L virker lodret paa E, altsaa med en Afstand fra Hvilepunktet = AE. Derimod er Kraftens Afstand = AD, eller den lodrette Linie fra Hvile- punktet til Forlængelsen af Kraftens Retningslinie BK. Men i den ret vinklede Triangel ABD, hvor Aß er Hypotlienusen og- AD Catlieten, er AD mindre end AB, eller mindre end 2. AE; det er: Kraftens Afstand er her mindre end den doppelte Afstand af Lasten, hvoraf folger, at Kraften maa være mere end halv saa stor som Lasten for at holde Ligevægt med denne. Dette vises ved folgende Instrument.