Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.
Forfatter: A.W. Hauch
År: 1836
Serie: Hauchs Physiske Cabinet. Förste Hefte.
Forlag: Den Gyldendalske Boghandlings Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 158
UDK: 53.084 Physiske St. F. TB
DOI: 10.48563/dtu-0000055
Förste Deel. Förste hefte. Med 25 kobbere.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
101
lodder af 1, 2, 5... Punds Vægt paa Krogen I, hvorhos man paa Stangen AB mærker hvor stor Plade
en Deel af samme der for hver paahængt Væg-t trækkes oven ud af Futteralet; og- de saaledes XVII.
engang- gjorte Inddelinger bestemme da siden Störreisen af enhver given Vægt, iler hænges paa I.
Omendslijömlt dette Instrument har den Fordeel at være portativt, saa fortjener det dog- ih Le at
anprises til nöiagtigt Brug-, deels fordi dets Rigtighed ikke let kan proves5 deels fordi Staalfjederen
omsider taber sin Elasticitet, hvorved Instrumentet efterhaanden bliver falskt, ildse at tale om Luf-
tens Temperatur, som maa liave Indflydelse derpaa.
§ 22.
Instrumenter, som vise Tridsens Egenskaber.
En Tridse er en cirkelrund Skive, som bevæges om sin Axe ved Hjælp af en Snor, der
læg-ges om Skivens Rand, og- som dreier den formedelst Frictionén. Det Möftede S lyid; e, som
omfatter Tridsen, og- bærer dens Axe, baldes lokken eller Gaffelen.
Tridser ere enten faste, hvillæ under Snorens Bevægelse beholde deres Sted, eller bevæge-
lige, hvilke under Snorens Bevægelse flytte sig- tillig-emed den Last, som de bære.
I Almindelighed lian enhver Slags Tridses Theorie undersøges, og dens Virkning- forud
bestemmes paa to Maader: enten han man ansee Kræfternes Virkning- paa Tridsen, som om den
skete paa en Vægtstang’, hvillien da for den faste Tridse maa være toarmet, hvor Tridsens Axe er
Hvilepunktet, men for den bevægelige Tridse en eenarmet Vægtstang, hvor Tridsens Axe er det
Sted, hvorpaa Lasten virker; eller man han i Almindelighed bestemme en Tridses Virkning-, ved at
undersøge Forholdet mellem de Hastigheder, hvormed Lasten og Kraften bevæge sig-, da Kraften
altid holder Ligevægt med en Last, der er saa mange Gange större end Kraften, som dennes Ha-
stighed er större end liiins.
Den faste Tridse medfører vel ingen egentlig- mekanisk Fordeel, forsaavidt den forudsætter
til Ligevæg! en ligesaastor Kraft, som den Last der skal bevæges; men imidlertid er den dog af
Vigtighed, eftersom den leder Kraftens Retning?, og- man formedelst denne Tridse lean faae livløse
Kræfter, der naturlig-viis i deres Bevægelse folge Tyngdens Retning-, til at virke som levende. Dette
bliver indlysende ved folgende Instrument.
FÖRSTE INSTRUMENT.
A (PI. 17, Fig:. 3) er den överste, og: B den nederste Deel af en Ramme, i hvilken de j?jg 5
faste Tridser C, D og E ere anbragte. En Last L er ophængt ved en Snor, som g-aaer over
Tridsen C og- derfra over Tridserne D og E, hvor dens anden Ende bærer en Vægt V.
Enten man ved dette Instrument betragter den horizontale Diameter af Tridsen C som en
ligearmet Vægtstang- af forste Slags, hvis Bevægelsespunkt er Tridsens Axe, og- paa hvilken Vægten
V virlser over Tridserne D og E, som den modsatte Kraft af Lasten L; eller man tag-er Hensyn
til den Omstændighed, at Kraften V ved dette Instrument ikke han bevæges op eller ned, uden at
i samme Tid Lasten L fores ligesaa langt ned eller op, og- at altsaa Kraftens og Lastens Hastig-
heder ere lig-estore, saa sees ved beg-ge Betragtningsmaader, pt der ved den faste Tridse udkræves
til Ligevægt en ligesaa stor Kraft som Last; og- at altsaa den faste Tridses Nytte, som ovenfor er