Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

100 Fig. 3. holder man det i Ringen A, og hænger efterhaanden Vægt- Plade XVII. AB er en Stang’, hvis ned erste kan uden mærkelig Gnidnings- Standen. Om denne Stang- er SJETTE INSTRUMENT. En særdeles Art af Vægtredskab forestilles PI. 17, Fig. 4. Ende B er befæstet til en Plade CD, som tilligemed Staalstang-en modstand bevæge sig- op og- ned i Futteralet EFHG, der omgiver viklet en elastisk Staalljeder, hvilken, idet Stangen AB trækkes oven ud af Futteralet, finder mere eller mindre Modstand af Futteralets överste Endestykke EF, hvorimod dens ene Ende slotter sig-. For nu at inddele dette Instrument, formedelst Böilen D. Ved den korte Arm ophænges det Legeme, hvis Væg-t sital bestemmes, i Krogen E, og’ paa den lange Arm, der er inddeelt i ligestore Dele, skydes Lotlclel F saalængc frem eller tilbage, indtil de statiske Momenters Ligestorlied frembringer Ligevægt. Dette Instrument anvendes som belyendt ligesom den almindelige Vægtsltaal til at bestemme hvornieg-et et givet Leg-eme veier, hvilket afhænger af Afstanden af Loddet F fra Hvilepnnldef, der nödvendig-en maa staae i et ligefremt Forhold til Legemets Vægt, da Vægten af Loddet F og- Legemets Afstand fra Hvilepunktet bliver uforandret. Bismeren har den Forileel i Anvendelsen, at Vægten af store Masser bestemmes ved en ulige mindre, og at dens Bevægelighed, som Følge deraf, mindre taber sig*} thi jo större Vægten, der hænges, paa en Vægtstang-, er, desto betydeligere bliver Frictionen paa Asen, og1 desto mindre Bevægelighed yttrer Instrumentet. Men under iövrigt lige Omstændiglieder er Axen af en Bismer mindre betynget, end Axen af en almindelig* Væjptshaal, da hiin ikltun bærer Summen af det Lege- mes Vægt, der sital veies, og? Vægten af Loddet F, hvilken i Almindelighed er mindre end Lege- mets Vægt; denne derimod bærer den doppelte Vægt af det Legeme, der skal veies. FEMTE INSTRUMENT. En anden Art af Bismer (den saakaldte chinesiske Bismer) forestilles PI. 17, Fig. 5. AB er en Vægtstang-, i Almindelighed af haardt ogr fast Træ, der ved B ender sig? i en tyldiere Deel, der træder istedet for Vægtlod, og- som, for at give den större Vægtfylde, kan være mere eller mindre udstobt med Bly. C er en Krog-, hvori det Legeme hænges, der skal veies. D er en lille Pind, der under Brugen af Instrumentet holdes i Haanden, og ved hvis Ender er fastgjort en Snor, der tjener til Underlag for Vægtstang’en. Ligevægten paa dette Instrument tilveiebring'es derved, at Understotningspuiiktet rykkes frem eller tilbage? indtil Vægtene og: tie respective Afstande fra Unclerstötningspunktet af Legemet og- Redskabets Tyngdepunkt staae i omvendt Forhold til hinanden. Inddelingerne paa Væg’tstang'en kunne altsaa ikke være ligestore; thi balder man Vægten af hele Redskabet = a, og? Afstanden imellem dets Tyngdepunkt og1 Krogen C — b, saa finder man, naar Legemets Vægt successive gjö- res = a, o. s. v., Ib, jb, Fig. 4. 2a, 5a, o. s. v., at Understötningspunktets Afstand fra Krogen C vil blive |b, |b, Jb eller naar Legemets Vægt bliver = a, Ja, | a, |a o. s. v., bliver Afstanden fra C = 4-K 4 b o. s. v. Fordelene ved dette Instrument bestaae deri, at man kan veie fra meget smaae til meget store Vægte derpaa, naar disse kun iklse overskride Væglstang-ens Styrke, og at det er saa lidet bekosteligt. Dog tilsteder det ing-en stor IVoiagtig’hecI, især naar Vægtene blive meget store eller meget smaae, da Inddelingerne i ovennævnte Forhold blive Kortere, eftersom Legemets Vægt bliver större eller mindre end det halve af Redskabets Vægt.