Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

Forfatter: A.W. Hauch

År: 1836

Serie: Hauchs Physiske Cabinet. Förste Hefte.

Forlag: Den Gyldendalske Boghandlings Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 158

UDK: 53.084 Physiske St. F. TB

DOI: 10.48563/dtu-0000055

Förste Deel. Förste hefte. Med 25 kobbere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
99 den ene Ende af Stangen ned, uden at den stræbte tilbage til den horizontale Stilling:, ei engang: Plade naar Ligevægt var opnaaet, og1 (let i andet Tilfælde vilde holde Ligevægt i enhver Stilling-. XVI. Man har forhen gjort det til en Hovedfordring’ ved en Vægtskaal, at dens Arme skulde være lig-elangre; men efter at man i den senere Tid meget ofte bruger Doppeltveining-, kan dette ansees for mindre vig-ligt, og en VægtsLaal være lig-e brugelig-, naar den fyldestgjör de övrigre Fordring-er, om den endog1 var noget uligearmet, hvilket dog* for Beqvemmeligheds Skyld saavidt muligt bor undg-aaes. Til at vise, at Hvilepunktet af en Vægtstang; bör lig'gpe lidet over Tyngdepunktet, tjener fol- gende Instrument. ANDET INSTRUMENT. AB (PI. 16, Fig. 10) er en Vægtstang, hvis Hvilepunkt er C, og hvis Tyngdepunkt folder Fig.10. i den mellemste tykke Deel a. Vender denne Vægtsfang: saalecles, at den ligger som i A'BZ med Tyngdepunktet az over Hvilepunktet, da er den næsten umuelig at bringe i Ligevægt i horizontal Stilling:. Vender derimod Vægtstang-en, som i AB, med Tyngdepunktet a neden under Hvilepunktet, da vil Mint altid stræbe at være lodret under dette, og altsaa holde Væg-Istanden i en horizontal Stilling? saalænge, indtil Vægte af ulige Störreise, anbragte paa Armene, heri gjöre Forandring; hvorved dog.* endnu maa bemærkes^ at livis Tyngdepunktet laae altfor dybt under Hvilepunktet} da vil Vægtstangen ikke være letbevægelig: nol«. INödvendig’heden af at Shaalerne bör hænge frit, indsees ved folgende Instrument. TREDIE INSTRUMENT. Plade AB (PI. 17, Fig. 1) er en om Axen C letbevægelig ligearmet Vægtstang*, fra hvis ene XVII Ende B frit nedliænger en Sltaal med en Vægt V, og’ til hvis anden Ende A kan befæstes en Fig. 1 Vægtmasse M, ved at indskydes i en False enten ovenover som i M' eller neden under samme som i M. Fæstes Massen M under Vægtstang-en, og Vægten V tages af den Størrelse, at Vægtstang'en svæver i en horizontal Stilling*, da vil Ligevægten ophæves, naar man nedtrykker en af Vægtstang’S- armene BC eller CA, da i forste Tilfælde den faste Vægt sees at vinde, i sidste Tilfælde at tabe Overvægten. Er derimod M befæstet oven over Vægtstangen, som i Mz? og denne er brag-t i Ligevægt i en horizontal Stilling:, da sees den faste Vægt Mz at vinde Overvægten, naar CA nedtrykkes? men tabe den, naar CB nedtrykkes. Aarsag-en til dette Pliænomen ligger deri, at Tyngdepunktet i den frithængende Vægt altid staaer lodret under det samme Punkt af Vægtstang'sarmen, nemlig: det, i hvilket Skaalen er ophængt; men i den faste Vægt ligaer Tyng-depunktet, ved forskellige Helclnin- Ijer af Væg’tstang^sarmeii, lodret under forsly eilige Punkter af denne, saa at det statiske Moment paa Vægistangsarmen AC idelig? forandres, imedens det for Armen BC altid bliver det samme. FJERDE INSTRUMENT. Bismeren. Bismeren er, som forhen bemærket, at ansee som en uligearmet Vægtstang: af forste Slags. AB (PI. 17, Fig\ 2) er en saadan Vægtstang, hvis Hvilepunkt er C, i hvilket Bismeren bæres, Fig.2. 13*