Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.
Forfatter: A.W. Hauch
År: 1836
Serie: Hauchs Physiske Cabinet. Förste Hefte.
Forlag: Den Gyldendalske Boghandlings Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 158
UDK: 53.084 Physiske St. F. TB
DOI: 10.48563/dtu-0000055
Förste Deel. Förste hefte. Med 25 kobbere.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
107
som D har fjernet sig- fra B? saa sees at Kraften K ialt synker ni Fod nedad, medens Lasten L stiger Piade
een Fod opad, og at altsaa formedelst denne Indretning? Kraften holder Ligevægt med en ni Gange XVIII.
saa stor Last, ved hvilken Bestemmelse imidlertid maa erindres den Unöiagtighed, som folger af at
Snorene i like paa alle Tridserne virke parallellej herved taber nemlig? Kraften noget af sin Hastighed
og altsaa af sin Fordeel over Lasten, og- dette Tab bliver desto betydeligere, jo høiere Lasten stiger,
da derved Snorene stedse mere afvige fra den parallelle Stilling.
• NIENDE INSTRUMENT.
PI. 48, Fig. 4 forestiller en anden Slags Tallie, hvis Indretning: sees tydeligere i Fig. 5. A Fig. 4
er en fast fiirskaaren Blok, under hvilken en anden fiirskaaren Blok B er fastgjort saaledes, at Trid- Fig 5
serne i den sidste staae tvers for Tridserne i den forste. Lasten h hænger ved en bevægelig: fiirskaa-
ren Blok D, over hvilken, og* tvers for samme, er fastgjort en tresltaaren Blok C, som altsaa folger
hiins Bevægelse. Paa Enderne af Snoren, der sætter alle disse 1S» Tridser i Bevægelse, virke tvende
Filestore Kræfter K og K', hvis Retninger ledes over de faste Tridser E og- F. For med muelig-ste
Korthed og Tydelighed at kunne angive Snorens Gang: over Talliens forskellige Trilser, ville vi med
Tallene 1, 2, 5, 4 betegne Tridserne i hver enkelt Blok efter den Orden, i hvilhen de paa Figuren
sees nærmest, saa at altsaa Al betyder den förste Tridse i Blokken A? C 2 den anden i Blokken C
o. s. v.j og da er Snorens Gang* folgende.
Enden K gaaer ind over A 2, og derfra om D 2, Al, Dl, Bl, Cl, B 2, C2, B 5, C 5,
B 4, D 4, A4, I) 5, A 5, fra hvilken sidste Tridse Snorens anden Ende IV udg’aaer. IXaar mi ved.
denne Tallie Lasten L hæves een Fod i Veiret, da bliver hver af de fjorten Snore, som lobe imellem
de 15 Tridser een Fod kortere; fölgelig bliver den udenfor Tallien g-aaende Deel af Snoren 14 Fod
længere, og hver af Kræfterne K og Kz synker 7 Fod, medens Lasten hæves i Fod, hvoraf sees, at
hver af Kræfterne K og’ li* holder Ligevægt med en 7 Gange saa stor, og følgelig* hele Kraften med
en 14 Gang-e saa stor Last.
Dette sidste Slag-s Tridseværk er fri for den (Jbelivemmelig-liecl, der? som forhen er nævnet,
finder Sted ved de Gier, i hvilke hver Bloks enkelte Tridser sidde under hinanden; ligesom herved
ogsaa imdgaaes den iifordeelag-tige Anvendelse af Kraften, som finder Sted ved de sædvanlige, med
jevnsides anbragte Tridser forsynede Gier, ved hvilke nemlig’ Kraften umiddelbart virker paa den
yderste Tridse, istedetfbr at den ved det her beskrevne Tridseværh virker umiddelbart paa begg*e de
mellemste.
lovrigt maa ved Tridsernes praktiske Anvendelse endnu ta^es Hensyn paa adskillige Omstæn-
digheder, hvilke ikke altid ved Theorien kunne med fuldkommen IVoiagtig-lied bestemme^, men som ilike
destomindre ere af yclerste Vigtighed, forsaavidt de formindske Kraftens Virkning i Forhold til Lasten.
Saadanne ere fornemmelig-: de bevægelige Blokkes og Triclsers egen Vægt, Frictionen, og den Mod-
stand. som Tourenes Stivhed foraarsager ved Bevægelsen, om hvilken sidste i det Folgende skal tales.
14