Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

108 § 23. Instrumenter, som vise Spillets Egenskaber, Plade Spillet eller Einden kan ansees som en Samling1 af Tridser, anbragte paa samme Axe. Med XIX. Hensyn fil dette Redskabs forslsjelligre Stilling1 mod Horizonten, forer det forskjellige Navne 5 ligger det horizontalt kahles det Bradtspil, staaer det vertical! hedder det Gangspil. Under den Forudsætning*, at baade Last og: Kraft virke lodret paa Spillet, vil det i ethvert Til- fælde være let af bestemme det Forhold, der maa finde Sted imellem disse for at frembringe Lige- vægt. Man han nemlig- enten lig-efrem befragte Kræfterne som virkende paa en retliniet Vægrtstang“, hvis Hvilepunkt er Spillets Axe, og; hvis Arme ere Radierne til de Peripherier, paa hvilke de mod- satte Kræfter virke, hvorved da den for Vægfstangen anforte almindelige Ligevægtslov bliver at anvende, eller man kan sammenligne de Hastigheder, med hvilke Kraften og Lasten formedelst denne Maskine bevæge sig-} men disse Hastigheder forholde sig: som de i ligelang-e Tider gjennenilöbne Rum, d. e. som Periplierierne hvorover Kræfterne virke, og* da disse atter forholde sig- som deres Radier, saa sees5 at beg^e Betragtningsmaader give det samme Resultat, og at altsaa ved Spillet Kraften holder Ligevægt med en Last, der er enten lüg’ Kraften, eller 2, 5, etc. Gang-e saa stor som denne, alt eftersom Radius af det Hjul, hvorover Kraften virker, er liigr, eller 2, 5, 4 &c. Gange saa stor som Radius af Valtsen, paa hvilken Lasten anbringes. Fig. 1. Heraf sees, at naar baade Kraft og* Last anbringes saaledes som K og- L (Pl. 19, Fig-. 1) paa en Snor, der liæng-er over en horizontal, overalt ligretyk Valtse, da maa beg-ge være ligestore, om Ligevægt sisal finde Sted. Hænger man derimod hun Lasten ved Snoren over Valtsen, men lader Kraften virke ved en Sving-el C, hvis Længde er f. Ex. 5 Gang-e saa stor som Valtsens Radius, da vil og- Kraften holde Ligevægt med en tre Gang-e saa stor Last, og Lasten vil altsaa loftes, naar Kraften erholder en liden Tilvæxt. Endnu bör herved mærkes, at liverg-ang- Spillet bevæges formedelst et Menneskes Kraft, dev virker paa Svingelen C, da kan det angivne Forhold mellem Last og- Kraft ikke antages under hele Bevægelsen at blive det samme, fordi Armens egen Tyngde virker til Fordeel for Kraften, medens Haanden fores fra Peripheriens ö verste fil sammes nederste Punkt, men til Hinder for Kraften, medens Haanden bevæges nedenfra opad, og1 dette er Grunden, hvorfor man i Almindelighed, saa ofte tvende S vinkeler anbringes paa de modsatte Ender af Spillets Yaltse, fæster den ene Svingel C i modsat Retning’ af den anden I), for at den nysnævnte Ulighed under Bevægelsen l;an virke til For- deel for Kraften paa det ene Haandtag paa samme Tid, som den virker til Hinder for Kraften paa det andet. Uagtet den mekaniske Fordeel, som Kraften ved denne Maskine erliolder over Lasten, ifolge det Ovenanførte heroer derpaa, at det Hjul, hvorpaa Kraften virker, liar en större Radius, end den Valtse, paa hvilken Lasten anbringes, saa er det dog* ingenlunde nodvendig-t, at Kraften altid skal ledes over et heelt fuldstændigt Hjul. Saaledes træder ved PI. 19, Fig. 1 Svindelen C istedetfor et saadant Hjul, og1 ofte indsættes blot i Valtsen nogle Vægtstænger (Haandspigere), der naturlig-vns ere længere end Valtsens Radius, og- som9 da Kraften virker paa deres yderste Ender, forestille Radierne i det Hjul, der bestemmer Kraftens Virkning-.