Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

109 FÖRSTE INSTRUMENT. Plade AB (Pl. 19, Fig:. 2) er en Valtse, hvis yderste Tappe hvile paa de Buer, der ere opreiste paa Foden PQ. Valtsen AB har paa forskellige Steder forskellig* Tyldkelse, saasom ved C, D, E, Fig 2 F og G? fra hvilken sidste Deel desuden utlg-aae Tappe, der virke som Vægts tænger, og1 som ovenfor er viist, tjene til at foröge Kraftens Virkning*. Vil man anvende delte Instrument til at vise den Fordeel, som Kraften vinder over Lasten, naar beg-ge virlse paa et Spil, da vilder man den Snor, der bærer Lasten L, om en af de tyndere Dele, f. Ex. om C, og- den Snor, der bærer Kraften K, den modsatte Vei om en af de tykkere Dele, f. Ex. F , og’ man vil da altid finde, at Kraft og- Last holde hinanden Lig’evæg't, naar Kraften er saa mange Gange mindre end Lasten, som Radien til den Deel af Spillet, hvorpaa Kraften virker, er större end Radien til den Deel, hvorpaa Lasten virker. Er f. Ex. Radien til F 4 Gange saa stor som Radien til C, da vil Kraften K, anbragt over F, holde Ligevægt med en fire Gange saa stor Last L, som virker over C. Og’saa kan ved dette Instrument vises^ at en Kraft holder Ug-evægt mod flere Laste, der anbringes paa forskellige Dele af Spillet, naar huns Produktet af Kraften multipliceret med dens Afstand fra Spillets Axe (a: med den Radius, hvorpaa den virker), er lüg’ Summen af de Produkter, der udkomme, naar hver enkelt Last multipliceres med sin respective Afstand fra Spillets Axe. Saa- ledes, dersom paa C, hvis Radius er = 1 Tomme, hænges en Last L = 12 Lod, paa D, hvis Radius er 2 Tommer, en Last L/ = 9 Lod, paa E, hvis Radius er = 5 Tonmier, en Last I/z = 2 Lod; da ville alle disse Laste, der tilsammen udgjöre 25 Lod, holdes i Lig-evægl, naar man kun paa den mod- satte Side paa F, hvis Radius er = 6 Tommer, anbragte en Kraft = 6 Lod, da 6X6 = 1X12 + 2X9 + 5X2. Blandt de mang'foldig'e Anvendelser af Spillet, som forekomme i det daglige Liv, er en af de aller heldigste og hensigtsmæssigste sikkert den, som finder Sted ved Sneglen i et Ulir, hvor en elastisk Fjeder frembringer Bevægelsen, og: hvor denne Bevægelse bliver eensformig*, just formedelst en passende Anvendelse af Spillets Theorie. ANDET INSTRUMENT. En saadan Snegl af et Uhr forestilles PI. 19, Fig. 5 og- 4. Fig.frog^ Paa Fig1. 5 forestiller A Gjennemsnittet af den Kapsel? i hvilken llii’fjederen ligger, og paa hvis Omkreds er befæstet den ene Ende af Kjeden, der, naar Uhret er optrukket^ lig'g’cr viklet om den sneglformig? indskaarne afkortede Kegle, hvis Gjennemsnit forestilles ved B. Paa Fig. 4 forestille Az og: B' de samme Stykker sete fra Siden. IVaar Uhret nylig-en er optrukket., og- altsaa hele Kjeden vild et om Sneglen, da virker Uhr- fjederens Elasticitet med sin stærkeste Kraft; men da vildes Kjeden af Sneglens överste og smalleste Deel, og Kraften, der i dette Öieblil; er stærkest, virker saaledes nærmest ved Sneglens Axe, folkelig- mindst fordeelagtig*. Jo længere Tid nu Ehret gaaer, desto mindre bliver Kraften af Fjederens Ela- sticitet, men desto fordeelagtigere virker og- den yttrede Kraft, eftersom den stedse virker paa Punkter? der ere længere borte fra Sneglens Axe; og- fölgelig: bliver l hiets Gang- jevn, naar Afstandene af de forskjellige Punkter paa Sneglegangen fra Axen tiltage i samme Forhold, hvori Uhrfjederens elastiske Kraft aftager.