Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

410 _ > * Plade Ogpsaa ved fbrslyellig-e Kraner og andre Löftemaskiner anvendes Spillet med betydelig IXytte. XIX. Paa de fleste af disse Redskaber er det Hjul, hvorpaa Kraften virker, forsynet enten med Tappe, der udgaae fra Hjulets Kant, og paa hvilke Menneskehænder gribe fat, eller med Tremmer, paa hvilke Mennesker eller Dyr træde, og derved sætte Maskinen i Bevægelse (Gang-hjul). Endslqondt paa det sidste Slag’s Hjul de bevægende Menneskers eller Dyrs egen Vægt formaaer betydeligt til Kraftens Formereise, saa bliver dog derved at erindre, at Kraften i dette Tilfælde ikke virker lodret paa Enden af Hjulets Radius, og- altsaa ikkun Lan antages at virke i den Afstand fra Hjulets Axe? som bestem- mes ved en Linie, der er fældet fra det Punkt af Omkredsen, som Kraften umiddelbart berörer, lodret paa Hjulets horizontale Diameter. Endnu maa ved cleslig-e Masluner tages i Betrag-ning: Tykkelsen af det Toug1, ved hvilket Lasten virher paa Spillets Bom, da Lastens Afstand fra Spillets Axe egentlig bliver at regne fra Midten af det Toug, hvori Lasten hænger 5 og- fornemmelig: bliver denne Tougets Tykkelse af Vig- tighed, naar det flere Gange vikles om sig- selv paa Spillets Bom, hvorved altid Lastens Afstand fra Axen forog-es til Svækkelse for Kraften. Paa Grund heraf bliver ved mang-e Leiligrheder, f. Ex. naar Ankeret lettes paa Shibe, Toupet trukket af Spilbommen efterhaanden som det hales op. TREDIE INSTRUMENT. Fig. 5 En overordentlig brugbar Anvendelse af Spillet er Krumtappen^ som forestilles PI. 19, Fig. 5, og bestaaer af en Axe eller Bom AB, der dreies ved en Kraft, som enten virker ved et Lod over Tridsen I), eller paa Omkredsen af Hjulet C, eller endelig? istedetfor dette Sidste ved en Svingel (PL Fig. e. 49? Fig-. 6). Paa Axen AB er et udböiet Styldse a, hvilket altsaa beskriver en Cirkel ombring- Axen AB, hvergang' denne, eller det Hjul, som befinder sig- paa Enden af den, dreies rundt. Det er der- næst oiensynligt, at om en Stang? formedelst et Öie heftes til den længst udstaaende Deel a af Krum- tappen, da vil denne Stang, dersom den hæng-er vertically loftes een Gang op og trykkes een Gang ned for hver Omdreining- af Krumtappen5 den loftes nemlig hoiest, naar a er lig-e over Axen AB, og- nedtrykkes dybest, naar a er Ege under samme. Er derimod den saaledes anbragte Stang- stillet hori- zontal, f. Ex. ud til Iiöire Side af Krumtappens Axe, da vil Stang-en for hver Omdreining1 af Krum“ tappen trækkes een Gang’ til venstre, naar a er lig-e paa venstre Side af AB, og skydes een Gang1 til höire, naar a er lige paa höire Side af AB. Anbringes som ved Fig;. 5 to Udböininger a og: a' paa samme Axe, da Italdes Instrumentet en doppelt Krumtap. De to Udböininger ere da almindelig’viis stillede lige imod hinanden, hvoraf folger, at naar de to Stænger, der anbringes paa a og: a', ere ver- ticale, da hæves altid den ene medens den anden tryLhes ned5 ere derimod begge Stængerne horizon- tale, da trækkes altid den ene til venstre, medens den anden skydes til Iiöire. Anvendelserne af Krumtappen ere mangfoldige. En af de mærkeligste sees ved den saakaldte Stangkunst der er en Pumpemaskme, som anvendes ved Bjergværker og? paa andre Steder, naar Vandet skal hæves op i en betydelig: Afstand fra det Sted, hvor Omstændighederne tillade at anbringe det Værk, som sætter Pumpemashinen i Bevægelse. FJERDE INSTRUMENT. *■ PI. 19, Fig. 7 forestiller en Model af en saadan Stang’kunst. CD er er Fodstyldke, paa hvilket ere opreiste to ligestore Standere EF og GH, som bære Axen AB til en tredoppelt Krumtap, hvis