Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

disse Grændser. Det som saaledes opfylder Rummet jkalde vi Materie, og- den beg-rændsede Materie kalde vi et Legeme. Ethvert Legeme opfylder eller indtager altsaa et vist Rum, eller med andre Ord, ethvert I, eße m c, i hvor lidet det end er, har en bestemt indskrænket Udstrækning- eller Figur. At dette forholder sig? saaledes mecl alle Legemer, og- at de adskille sig- fra hverandre ved deres Fig-ur ogr Skikkelse, skjöndt de ellers kunne være lige i Henseende til Störreise, Væg-f og indre Beskaffenhed, derom overbeviser den daglige Erfaring- og- vore Sandser os, forsaavidt som disse ere tilstrækkelig’e og: skarpe nok dertil. Saaledes hjemle vi Mennesker, Dyr ogp alle Gjenstande, som omgive os, fra hverandre blot ved deres ydre Skikkelse og Figur; saaledes adskiller en Blykug-le sig ved sin Figur fra en lig-esaa vægtig- Blyterningr o. s. v. At meg-et smaae, og for det blotte Öie usynlige Legemer ikke destomindre liave en bestemt Fig-ur, derom overbevise vi os ved Hjælp af Microscope I, hvis nöiere Beskrivelse og- Brugp vil findes længere hen. Man komme paa en smal og? reen, klar Glasplade noget af det Stov, som sidder paa Stövknop- perne af en Blomst, f. Ex. en Tulipan ; man bringe Glaspladen under Microscopet, lade det rigtige og fornödrie Lys falde derpaa, og- man vil med Forundring: overbevise sig: om den bestemte Figur, som ethvert Støvgran viser. Det samme vil erfares, naar, istedetfor Stövet af Blomster, tages noget Stöv af Ving-en af en Sommerfug:!5 det ubetydelige og: for det blotte Öie usynlige Stöv fremstiller nu behagelige Former og bestemte Figurer af ethvert mindste Støvgran. IVogrle Gran af forskjellig-e Salte, f. Ex. Kjölikensalt og- Salpeter, oplöses i reent, destilleret Vand, ,hvert Slag-s i sit særskilte Glas eller Kar. Man bring-e dernæst med Spidsen af en Pen en Draabe af enhver af disse Saltopløsninger paa en eller flere rene Glasplader; efter faa Minuter vil Vandet være bortdunstet, og Saltopløsningen efterlader sig- nu en liden, næsten ukjendelig Plet paa Glaspladen. TVaar denne bring’es under Microscopet, vil man bemærhe ethvert Salts særskilte, bestemte Form og: Fig-ur, eller med andre Ord, ethvert Salts særskilte og det eg-ne Krystallisation. Saaledes vil Kjöhkensaltet vise sig? i terning-dannede, eller firesidige hule pyramidalske Krystaller; Salpetret derimod i sexsidige prismatiske eller pyramidalste Krystaller o. s. v. Uagtet Saltenes og: fbrsfcjellige andre Legemers Krystallisation, saavelsom Manden, hvorpaa den fremkommer, tilligemed de bestemte Former herved, og: cle geometriske Love, efter hvilke de dannes, ere Gjenstande, som dette Værks Natur ilske tillader at afhandle, men som fortjene Naturgrandskerens fulde Opmærksomhed, og: hvorover Oplysning: findes i flere Lærdes Skrifter, anföres lier ikkedestomindre nogle Instrumenter, bestemte til at maale Legemernes Vinkler og' Tyldkelse. FÖRSTE INSTRUMENT. Til at maale Legemernes Vinkler tjener llaand-Gonyometret, opfundet af Laranijeau. Plade EFG (Pl. 1, Fig. 1) er en i 180 Grader inddeelt Halvcirkel, KC og' GC ere to Radier af Staal, der !• ved K og G ere fastskruede fil Halvcirkelen, og- som tjene til at bestemme Centret, i hvilket Skruen C befinder Fig. 1. sig-. Af denne Shrue, tilligemed Skruen D? der befinder sig: i den 180de Grads Afdeling’, fastholdes Messing-linealen AB, der ved Hjælp af Aabni ugerne aa og' bl), naar Skruerne C og? D lösnes lidet, lader sig sliyde frem og: tilbade i Retning'en AB. Omkring* Skruen C dreier sig1 ligeledes Linealen HI, der formedelst Aabning,en cc og’saa lader sig1 sisyde frem og- tilbage i Retningen af sin Længde. Kanten LI af denne Lineal er nog-et tilskjærpet, for at man tydeligere Itan see de Grader, som den afskjærer af Halvcirkelen.—