Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

Forfatter: A.W. Hauch

År: 1836

Serie: Hauchs Physiske Cabinet. Förste Hefte.

Forlag: Den Gyldendalske Boghandlings Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 158

UDK: 53.084 Physiske St. F. TB

DOI: 10.48563/dtu-0000055

Emne: FÖRSTE HEFTE

Förste Deel. Förste hefte. Med 25 kobbere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
5 For ved Hjælp af dette Instrument at maale den Vinkel, som to af en Krystals Flader danne med hinanden, da bringes den ene af Krystallens Flader i Beröring’ med Kanten AM af Linealen AB, og? den anden Flade med Kanten HM af Linealen HI, saaledes, at disse Linealers Planer staae lodrette paa Krystalfladerne, Plade 1. Fig. 1. og at der intet Lys kan trænge imellem Linealernes Kanter og: Krystallens Flader, naar man holder Instrumentet op for Dagøen. Naar der saaledes er sorget for, at Berøringen er fuldkommen, og den Vinkel, der skal maales, altsaa befinder sig- indesluttet imellem /VM og- HM, da aflæses kun hvormang’e Grader af Halvcirkelen Kanten LI af den bevæg-eli^e Lineal afslyærer, hvilket Antal Grader da udgjör Supplementvinkelen til den sög’te Vinhel AMH, ogp altsaa Lun behöver at subtraheres fra 180° for at angive den sögte Vinkels Störreise. Forestiller man sig? nemlig* til Exempel, at den bevægelige Lineal HI, efter at den, tilligemed Linealen AB paa ovenanførte Maade var bragt i Berøring' med en Krystals Flader, havde indtaget den Stilling*, som Figuren viser ? da afskar den af Halvcirkelen 116° 50\ hvilke subtraheret fra 180° give 65° 50z, som da er den sög-te Vinkels Störreise. Dersom Krystallens Flader ikke ere fuldkommen jevne i saa lang: en Strækning som AM og HM, da kunne disse, ved at skyde Linealerne i Retningren AB og: HI, forkortes saalæng’e, indtil de stedfindende Ujevnheder ikke længere lægge nogen Hindring: i Veien for fuldkommen at bringe Krystalfladerne og Linealerne i Beröring: med hinanden. ANDET INSTRUMENT. Da man ved Hjælp af II aandg-ony ometret, selv efter at have erhvervet sig- temmelig megen Fig. 2. Færdighed i Bruden deraf, ililte kan maale Vinklerne med större Nöiagtigliecl end en Fjerdedeel Grad, saa opfandt Jlollaston til finere Vinkelmaalinger et andet Instrument, der ^grunder sig: paa Lysets Tilbagekastning- fra blanke Overflader. Dette Instrument forestilles Pl. I, Fig:. 2, og- bestaaer af en i fo Gange 180 Grader inddeelt Messing-skive AB, der er fastgjort paa den ene Lnde af en himl Axe, paa hvis anden Ende befinder sig en mindre Skive C, der tjener til at omdreie Axen med den inddeelte Skive. Denne A.xe er nemlig midt imellem Skiverne AB og* C indfattet i et F’odstykke IVOR? der liar Födderne IV og O indfældede i en rund Træsldve, Iivorpaa Instrumentet staaer. Ig-jennem denne hule Axe gaaer en Stift FF, paa hvis ene Ende sidder en Skive D, der tjener til at dreie Stiften rundt, uden at den liule Axe folger mecl. Dette befordres ydermere ved en Fjeder M, der paa to Steder, nemlig: ved begge IXulpunkterne, forhindrer den inddeelte Skives Omdrejning-, ved to paa disse Steder af Skiven AB paaskmede Stykker, hvorimod Fjedren stikler an. Paa den anden Ende af Stiften FF er befæstet en Bue GF af Messing, som ved G allier med en Nag-le er forbunden med en lignende Bue HG saaledes at den er bevægelig omkring: Nag-len. Ved II en befæstet et Rör I, hvorigennem Stiften^ KL ^aaer, saaledes, at den baade kan dreies ogr skydes frem og: tilbage i Röret I. E er en IXonius? der er fastgjort paa Fodstykket IVOR, og- tjener til nöie at aflæse, hvor stor en Omdreining Skiven AB under Maalningen liar været underkastet. Den Krystal, hvis Vinkel man vil maale, befæstes med Vox paa Enden L af Stiften KL, saaledes, at de to Flader, der danne den Vinkel, der skal maales, nogenlunde blive perpendiculaire paa Planen af Skiven AB, og at den forlængede Axe FF omtrent falder lige langt indenfor begge Fladerne, altsaa et Sted i den Plan, der halverer den Vinkel, man vil maale. Man dreier nu, ved Hjælp af Slaven D, Krystallen i en saadan Stilling’, at det tilbagrekastede Billede af en Linie P9 der speiler sig i den ene Krystalflade, kommer til at dække en anden ligefrem seet Linie Q, der er parallel med Linien P. Man vælger i Almindelighed til den överste Linie P en Tværsprosse i ct Vindue, og til 1*