Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

3 staae fuldkommen fast. Dernæst bringer man det Legeme, (ler skal maales, under Enden af Skruen Plade BC, og- dreier nu, ved Hjælp af Knappen B, Skruen saalænge tilbage, indtil Vaklingeh af Instrumentet I« netop er ophørt ; man aflæser da paa Maalestokken FG, hvormange hele Omdrejninger, og* paa Slovens Fig. 3. Kant, paa det Sted, hvor den stöder til Maalestolsken, hvorrnange 2000de Dele af en Omdrejning* Skruen liar jrjort, hvilke tilsammenlag-te udgjöre det maalte Legemes Tykkelse. I det nemlig1 en Skruegangs Høide er I Linie = 0,2 Linie, saa udgjor liver Inddeling- paa Maalestolilæn 0,2 af en Linie, og- hver Inddeling' paa Skiven ^$0 af J Linie eller föoöo ^inie = 0,0001 Linie. Fandt man f. Ex. ved at maale et Legeme paa ovenanførte Maode, at Skiven stod imellem den 9de og 10de Afdeling- af Maalestokken, og’ stedte til denne ved den med Tallet 1525 betegnede Inddeling: af Skiven, tla havde man maattet gjöre 9^0’ Omdrejning, eller Legemet havde havt en Tykkelse af: 9X0,2 Linie + 1523 X 0,0001 Linie = 1,8 Lin. + 0,4525 Lin. = 1,9525 Linie. Man seer tillige heraf hvilken stor Grad af Nöiagtighed dette Instrument tillader. § 5. Instrumenter^, som tjene til at vise Legemernes Ligjennemtriengelighed. Materien opfylder Rummet, og hindrer derved, at ingen anden Materie paa samme Tid kan være i det samme Rum. Det Phænomen, som den begrændsede Materie eller Legemerne herved bevirke, kaldes Uigjennemtræn^eliglied. Legemernes mechaniske rigjemiemtræng-elighed viser sig saa almindelig i det daglige Liv, at den ikke han nægtes; endog- deXegemer, som gjöre mindst Modstand mod andre, og som derfor kunne synes at gjennemtrænges af andre, saaledes som Luften, besidde lig’esaavel denne almindelige Egenskab, som alle andre Legemer, hvorom man kan overbevise sig' paa forskj ellige Maader. FÖRSTE INSTRUMENT. AB (PI. 2, Fig*. 1) er et stort Glas, som indtil Höiden C er fyldt med Vand, hvorpaa svömmer Plade en Korkskive DE, som bærer et lidet Fug-Iebuur DEF med en levende Fugl i. GH er en cylinder- H. fbriiiig' og’ oventil veel II lukket Glasltlokke, som sættes oven over Fuglcbiiret. IX.iai Olaslilolil?en 1 ig ’ GH trykkes ned til Bunden af Glasset AB, maa Korksldven med Fugleburet DEF og Fuglen i synke ned i Glasset i Forhold eftersom Glasldohken bringes dybere deri. Ikkedestomindre vil Fuglen være ligesaa munter og vel tilmode paa Bunden af Glasset, som i den frie Luft; den vil ogsaa vise sig fuldlxommen tor og- ikke have berört Vandet, naar den tages ud af Glasset og- Glasldoldæn. Vandet er altsaa ikke steget ind i Glasklolken GH, og- Aarsagen hertil er Modstanden af den i Klokken værentie Luft, som hindrer Vandet fra at komme hvor den er. Luften viser sig- altsaa herved fuld- kommen uigj ennemtrængelig1. Man kan istedetfor Fug-leburet og- Fuglen anbringe et brændende Lys paa Korkskiven DE. Naar da Cylinderen GH bringes ned til Bunden af Glasset, vil man see Lyset, af ovenanførte Aarsag, brænde paa Bunden af det med Vand fyldte Glas AB. ANDET INSTRUMENT. AB (PI. 2, Fig. 2) er et stort Glas, som indtil Höiden C er fyldt med Vand. F er en GlaskloLke, som 1JS 2 forestiller en Dykkerklokke, i hvilken er anbragten lille Menneskefigur G af Træ ellerPap. Klokken er lukket