Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

6 Plade foroven, og’ betynget for neden med en Jern- eller Blyring* i den övre Ende af Klokken F er anbragt II. en Ring, hvori en Snor DE er befæstet. Fjg’ 2 Man ^a(^er Dyldkerhlokkeii F synke til Bunden af Glasset AB, og- drager den dernæst op igjen ved Snoren DE, hvorefter man vil finde Figuren G fuldkommen tör, fordi Vandet her, ligesom ved det forrige Forsög-, formedelst Luftens Uigjennemtrængpelighed ifcke har kunnet trænge ind i Klokken F. (Jag-let det ved begge de sidst anførte Forsög- er sa^t, at Vandet ildæ træder ind i Klokken GH, eller i Dykkerldoltken F, saa er dette dog- at forstaae i Ordets strengeste Forstand 5 thi da Vandet udover et i ryk fra neden opad, og- Luften er sammentryHeligy saa maa denne give efter, og indskrænkes til et mindre Rum, i Forhold som liiiid Tryk ved en dybere Indsænkning- forøges. Formedelst denne Luftens Condensabilitet eller Sammentryhkelig-Iied, er Brugen af DyKkerkloliken forbunden med megen Vanskelig-hed, ja endog med Fare for Dykkeren $ tlii naar Atmosfærens Trylt antag-es at være ligri en Vandcolonnes af 52 Fods Höide, saa vil Luften ved 52 Fods Dybde sammentryktes i Klokken til det Halve, ved 64 Fods Dybde til en Trecliedeel af det Rum, den indtog för; o. s. f. Dykkeren erholder saaledes ved betydelige Dybder en yderst sammentrykket Luft til Indaanding-, som Isan forvolde ubehagelige Folger. TREDIE INSTRUMENT. En Glastrag-t indslibes eller ind kil tes i Halsen af en Flaske, saaledes, at ingen Luft Isan komme ind eller ud imellem Tragten og Halsen af Flashen. Man gyde nu pludselig- qg- paa eengang: en tilstrækkelig* Mængde Vand i Tragten, og- man vil see, at Vandet bliver staaende i Tragten, og synker ikhe ned i Flasken. Saaledes viser dette Forsög-, ligesaavel som de foregående, Luftens Uig-j ennemtrængelig-hed. Uagtet vi saaledes overalt finde, at Materien udover Modstand mod enhver anden Materie, som vil træng-e ind i samme Rum, og: at (Jigjennemtrængeliglied derfor med Rette tillægges alle Legemer, Itunne vi dog- ikke nægte, at Legemerne ere istand til at virke igjennem hinanden, formedelst deres indvortes Kræfter, og derved at indgaae Forbindelse med hinanden. Man er maaskee derfor berettiget fil at slyelne hun, eller den mechanislæ Uigjennejntræng-elighecl, fra denne, eller den dynamiske, da Legemerne ere mechanisk uigennemtrængelige, men synes at være dynamisk gjennemtrængelige. § 4 Instrumenter, som tjene til at vise Legemernes Porositet» Dersom vi forestille os et hegrændset Rum fuldkommen opfyldt med Materie, da erholde vi Begrebet om et fuldkommen tæt Legeme, hvori Materien künde være eensartet eller ueensartet; imidlertid lærer Erfaring- os, at intet Legeme er fuldkommen tæt, men at imellem dets Dele befindes Mellemrum eller Porer, og man anseer derfor Porositet som en af Legemernes almindelige Egenskaber. Man indseer lettelig-, at den samme Mængde Materie maatte udfylde et större Rum, naar Mellemrummene eller Porerne imellem dens Dele vare större eller flere, end naar de vare mindre eller færre, og- at man altsaa med Hensyn paa et Legemes Porositet han bestemme dets Störreise paa to forskellige Maader. Den ene indbefatter den Mængde af Materie, som et Legeme indeholder, uden Hensyn paa de Mellemrum, som ere imellem dets Dele, og dette udgjör Legemets Masse. Den anden indbefatter Mængden af Materie, som et Legeme indeholder, tilligemed^ de imellem Delene værende Porer, hvorved angives