Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

10 Plade II. livorpaa det lugtende Vand meget liastig-en vil komme i Kog-, og* udg-aae gjennem Darnplniglens Næb som vellugtende Dampe. Naar Værelset synes gjennemtrængt af Dampene, og Lugten af Lavendlerne bemærkes paa ethvert Sted i Værelset, slukkes Lampen, ogr efterat Dampkug-len er fuldliommen afkjölet, veies den paa ny. Man vil da finde, at den efter Omstændighederne har tabt et til Lo Gran i Vægt, og: man han efter foreg-aaende Beregning- g-jore sig- et nogenlunde Begreb om Graden, til hvilken den lille Masse, som er fordunstet, har maattet fordele sig- i Værelset. Ved at anvende chernislæ Midler for at dele Legemerne i deres ueensartede (hetérogéne) Dele, erholdes tilsidst saadaime, som ikke videre lade sig- chemisk dele eller oplöse, og1 som forekomme os som fuldkommen ueensartede. Disse sidste eller enkelte Bestanddele af Legemerne, bleve af de ældre .Naturliyndige benævnede Elementer-, vi kalde dem Grundstoffer, eller Legemernes fjerneste Bestanddele-, som saadaime nævnes her Lysstof, Varmeslof, Smitstof, Vandstof, hvilke alle vi ikke ere istand til at fremstille særskilte og- for sig- selv, og- som vi ikkun fejende ved deres Virkninger, eller i Forbindelse med andre Dele, eller med Legemernes nærmere Bestanddele. § 6. Instrumenter, som tjene til at vise Legemernes Sammenhæng eller Cohesion. Erfaring: lærer os, at Delene af ethvert Legeme hænge sammen med en vis Kraft, hvorved de gjöre Modstand mod alt det, som stræber at skille dem fra hinanden 5 dette Phænomen kaldes Sammenhæng eller Cohæsion. Med Hensyn paa den större eller mindre Modstand, som Delene af et Legeme gjöre mod det, som stræber at adskille dem, og: allsaa med Hensyn paa den större eller mindre Kraft, som udfordres for at be vægre Delene fra hinanden, inddeles Legemerne i faste (solida) og flydende (fluida). De flydende Legemer kunne være draabeflydende, som Vand, Viin, Qviksölv, og- expansible, eller elastisk flydende, som den atmosphæriske Luft, Gasarterne, Dampe. Af de elastisk flydende Legemer besidde nogle en vedholdende og bestandig Elasticitet, andre derimod ikke. De forste kaldes derfor permanent elastisk flydende, saaledes som den atmosphæriske Luft og’ Gasarterne, de sidste baldes transitorisk elastisk flydende, saaledes som Dampene. Alle faste Legemer kunne forandre deres Tilstand og blive flydende, og- altsaa han Fasthed ikke ansees som nog-en absolut, men meget meer som en relativ Egenskab hos Legemerne. Med Hensyn paa de forsltjellige Egenskaber, som Legemerne yttre, saavel ved deres Sammenhæng, som under eller efter deres Flytning1 og: Adskillelse fra hinanden, kaldes Legemerne haar de, blöde, skjöre, seige og' elastiske eller spændstige-, saaledes ere de fleste Metaller haarde, fugtigt Leer, Kit o. 11. derimod blöde. Glasset er skjörtj varmt Glas, Fug-Ieliim, de ædle Metaller, især Guldet, ere derimod seige. Staalfjedre, elastisk Gummi, Luften, ere elastiske eller spændstige. Det er Mart, at den Kraft, som udfordres for at flytte, eller for at frarive nogle Dele af et Leg-eme fra de th rive, man være forsly eilig i Forhold til de forskellige af disse nævnte Egenskaber, som Leg emet er i Besiddelse af; ligesom og at dets större eller mindre Ilaardhed og Seighed bestemmer dets Styrke eller Fasthed. Herover have Musclienbroek, Sicldng-en og: Biiffon anstillet vigtig-e Forsög. lövrigt g-ives der neppe nog-et Legeme, som hun besidder een af ovennævnte Egenskaber; idetmindste tagper ethvert fast Legeme mere eller mindre Deel i dem allej i Særdeleshed synes Elasticiteten at tilhore dem alle, skjöndt den ildie stedse viser sig: i ligre Grad. Imidlertid er intet Legeme fuldkommen elastisk, og- det bemærkes.