Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

11 at nogle Legemer ikke? kunne yttre denne Egenskab, uden under visse Skikkelser, eller i smaae Masser, Plade og at Elasticiteten forøges eller svækkes hos samme Legemer under forskjellig-e Omstændigheder. Il- Elasticiteten i Legemerne viser sig: ved den Egenskab, som Legemets Dele besidde, at gjenindtage deres forrige Stilling- og- Skikkelse, efterat den ved nogen ydre Kraft er forandret, og- den Kratt, som foraarsajjede det, iglen ophorer, hvad enten dette skeer ved Udvidelse, som Luften, der er istand til at sammentrykkes og- ig-jen at indtag'e det samme Rum som for, eller ved Sammentrækning-, som i en spændt Stræng, der drag-es ud af sin retliniede Stilling;, eller ved beg-g-e tillig-e, som ved Staalfjedre, der böies. At Delene af elastiske Legemer forandre deres Skikkelse ved at stöde imod andre Legemer, og- at de efter Stödet gjenindtage deres forrige Skikkelse, kan g-jöres anskueligt ved folgende Apparat. FÖRSTE INSTRUMENT. AB (PI. 2, Fig. 8) er en fulcllcommen glat Marmorplade, indfattet i Træ, og1 C en Elfenbeens-Kugle, Fig. 8. der som saadan kun kan beröre Marmorpladen i et eneste Punkt. Overtrækker man Marmorpladen med Dampe (hvilket kan sLee ved blot at aande derpaa), eller med fugtig Farve, og1 lader Kuglen fra en nogenledes Hoide falde paa Pladen, da springer den tilbag-e, og’ efterlader sig* en biank Plet paa Pladen, der, som en Cirkel af kjendelig: Störreise, er et tydeligt Tegn paa en foreg’aaet Sammentrykning-, og altsaa paa Elasticitetens Virkning: hos begge de stödte Legemer. At Skikkelsen og* Figuren af Legemerne ofte bestemme deres Elasticitetsyttring-, sees ved Glasset, som lader sig: trække og: spinde ved Hjælp af Smeltelampen i Traadé, der ere tyndere end den fineste Silke. — Disse Traade lade sig' böie i alle Retninger, og- saaledes bliver Glasset elastisk ved at bringes i smaae Masser, sLjöndt det ellers lienliörer til de skjöre Legemer. Man kan vise det samme paa en anden Maade. Til den Ende tage man et almindeligt Viing-Ias F'g-9. ABC (PI. 2, Figp. 9) og? holde dets överste Rand over en Kulild, samt beröre det gloende Sted af Glasset, f. Ex. A, med en vaad Træpind;' Glasset erliolder derved paa dette Sted en lille Ridse eller Sprække. Förer man dernæst et gloende Kul fra denne Ridse langsomt rundt omkring Glasset, indtil henimod Bunden B, da vil Ridsen stedse folge Kullet eller Gioden, og paa den Maade er man istand til at gjennemskære Glasset i smale sammenhængende Strimler. Holdes Glasset dernæst ved Foden C, saaledes, at den överste Rand A vender ned ad, da vige de gjennemskaarne Strimler af Glasset fra hinanden, og? vise nu samme Elasticitet, det vil sige Udvidelse og: Sammentrækning, som en spiralvunden Staalljecler. Erfaring lærer os, at somme Legemer under visse Omstændigheder kunne blive mere eller mindre elastike; at de ligeledes fra seig-e eller strælskelig'e kunne blive shjöre, og- fra saadanne igjea seigre eller strækkelige. Saaledes blive adskillige Metaller elastiske naar de liamres, derimod taber en Staalfjeder sin Fjederkraft ved lang* Spænding eller S a minen trykning-. Jern og: flere Metaller blive skjöre i Kulden, derimod bliver Jerntraad seig: og böielig? ved at udglödes. Aarsagen til disse for- sKj eilige Modificationer og Yttring-er ved Legemernes Sammenhæng', maa fornemmelig- stiges i de mindste Deles indvortes Sammensætning og* Stilling- imod hinanden indbyrdes 5 idetmindste lærer Er- faring: os, at Form og: Udseende af de mindre Dele i forsly eilig e Metaller forandre sig i Forhold til disses större eller mindre Skjörhed og- Seighed. Saaledes har pludselig-en afkjölet Jern et meget g-rovt Korn i Br uddel, og er derved meget skjört; gjöres det samme Jern igjen g-lödende, og afkjöles dernæst megret langsomt, da bliver det seigpt og stærkt, ogp har nu et meget flint Korn i Bruddet. Et meget iöinefaldende Exempel paa Virkningen af pludselig: Afkjöling- giver os de bekjendte Bolog^neser-Flasker, og- de saakaldte Glastaarer. 2*