Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

12 Plade ANDET INSTRUMENT. II De sa al;a Id le Bologneser Flasker fore dette Navn, fordi de ere bievne belyendte ved Forsög, Fig. 10. som ere ansfjiiec|e af Insti Intel i Bologna. AB (PI. 2, Fig-. 10) er en saadan lille Kolbe af temmelig: tykt Glas, i Særdeleshed ved Bunden B. Den blæses ligesom alt andet Glas, men aflgoles pludseligt i Luften, og ikke i Kjole- ovnen som det ovri^e Glas 5 herved afkjöles de ydre Dele meget hastigere end de indre, og de for- slgellig-e Glasdele erholde derved en meget ulige Spænding*. Disse Glas kunne udvendigen taale meget stærke Slag og- Stod 5 ligeledes at en glat Blyluig-le kastes ind i dem, derimod springe de i Stykker, saasnart den mindste skarpe Flintesteen bring-es deri. Aarsagen hertil er, at den skarpe Steen, i hvor liden den end er, frembringer en lille Ridse i Glasset, som gjör Begyndelsen til en Adskillelse imellem Glassets Dele? hvilken i samme Öieblilt forplantes gjennem alle Delene formedelst disses uregelmæssige Stilling og löse Forbindelse med hinanden. TREDIE INSTRUMENT. F,ff 1L Naar Glas smeltes i gloende Tilstand, og- falder draabeviis i holdt Vand, antager det den Skikkelse, som sees i AB (PI. 2, Figr. 14); det er9 det danner ovalrunde Leg-emer, som ende sig- i en lang- og* tynd Hale, og- kaldes, efter at være afkjölet, Glasdraaber eller Glastaarer. Disse Glas- taarer have den besynderlige Beskaffenhed, at den ovalrunde Deel deraf A, eller det egentlige Corpus taaler, at der slaaes derpaa med Hamre, og- ligeledes at slibes, uden at brækkes itu, hvorimod den hele Glasdraabe springer itu i flint Glasstöv, saasnart den alleryderste Spidse af Halen afbrydes. Aarsagen hertil maa ligesaavel som ved Bolog-neserflashen söges i Delenes ulige Spænding- og- Forbindelse med hinanden. Glasdraaberne, saavelsom Bologneserflaskerne tabe deres store Skjörhed ved at udglödes paa Kulild, og- meget langsomt at aflyöles. Legemernes Sammenhæng er Materiens Bestræbelse efter at antage en bestemt Form og Figur; den viser sig“ stedse ved de flydende Legemer i Draabeskildkelsen? men ved de faste under Former, som vi haide Krystaller, ogp som ere forsLjellige ifölge Legemernes forshjellig-e Natur. Disse Phæ- nomener ere for behjendte, for her at opholde sig derved, eller at anföre mange Exempler derpaa. § 7. Uden at forsone paa at ang-ive nogen Aarsag? til Sammenhængen, som vi bemærke imellem Legemernes Dele indbyrdes, eller her at ville anföre de forskellige Ilypotheser, som især de ældre IVaturhyndig-e have udtænkt og angivet for at forklare dette Phænomen, nöies vi med at ansee det for Folge af en Kraft, der er alle Leg-emer egen, og- som vi benævne Sammenhængskraften. Denne Kraft yttrer sig1 ikke alene mellem Delene af et og: det samme lüeg,eme? men ogsaa imellem forslyelligre Leg’cmer saaledes, at beg'gpe kunne herved enten være faste, eller beg’g’e flydende^ eller det ene fast og* det andet flydende. Man bemærker herved, at denne Kraft retter sig: efter Be- røringspunkternes Antal, og* at Sammenliæng’en imellem tvende Legemer er stærkere i Forhold til de flere Punkter, i hvilke de beröre hinanden, lig-esom den derimod formindskes ved alt det, som er den fuldkomne Berörelse hinderlig*.