Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

 i- ’ ’ SS I «I __________ Plade II. Fig. 17. netop rörer Vandets Overflade i Glasset AO, og man vil finde, at Cohæsionskraften imellem Vand- delene i Glasset og- Træet M er saa stor, at dette ilske uden ved betydelig; Modvægt i Skaalen I kan rives fra Vandet. Man erfarer samme Virkning:, dersom man i Stedet for Vand kommer Qviksölv i Glasset NO, og istedetfor Træslykkef M bruger en Glasplade. Denne Sammenhængskraft imellem faste og: flydende Legemer benævnes sædvanlig1 Adluvsion^ istedetfor at den imellem flydende Legemer kaldes Cohæsion. FEMTE INSTRUMENT At Cohæsionen eller Sammenhængpen imellem Legemerne ikke bevirhes ved Luftens eller nog-en anden flydende Materies Tryk imod Delene af Legemerne, hvorved de sammenholdes, som Bernoulli har paastaaet, derom kan man overbevise sig- ved Glaspladerne (PI. 2, Fig*. 15), eller Cylindrene af Marmor eller Bly (PI. 2, Fig’. 16). INaar et Par deraf (PI. 2, Fig:. 15) ere lag-fe og- trykkede imod hinanden, indhæng'es i den underste Plade eller Cylinder en Vægt af et halvt Pund, eller mere, i Forhold til Overfladernes Störreise, og begge de forbundne Plader eller Cylindre, tilligemed Vægten, ophænges i en dertil passende Indretning-, Plade eller i et Stativ AB (PI. 5, Fig:. 1), som dernæst tildækkes med en stor Glasrecipient CD, og- sættes paa HI. Pladen EF af Luftpompen, saaledes som Figuren udviser. Frembringes dernæst det lufttomme Hum Fig. 1. under Recipienten CD, ville Pladerne eller Cylindrene ildke desto toindre blive hængende sammen, lige- saavel som i Luften udenfor Recipienten, og’ alfsaa kan Trykket af Luften ildte antages som Aarsag fil Sammenhængen. Man Itan med ligesaa liden Sandsynlighed paastaae, at en finere flydende Materie (som Tilhængerne af denne Hypothese Kalde Æther en) er istand til at trænge gjennem Glasrecipienten og derved at bevirke Pladernes Sammenhæng; thi den Matenie, som var istand til at trænge igjennem Glas- recipienten, maatte med samme Lethed trænge igjennem Glaspladerne, og derfor, langt fra at bidrage til deres Sammenhæng, meget mere bevirke deres Adskillelse fra hinanden. Ligesom vi allerede ovenfor have sect, at et fast og1 et flydende Legeme yttrede Sammenhængs- kraft til hinanden, saaledes lærer Erfaring1 os i Almindelighed, at VirLning-en af Sammenhængskraften finder ligesaavel Sted imellem ueensartede, som eensartede Legemer, skjöndt i forslqellig Grad, saa- ledes, at nogle ueensartede Legemer vise meget liden eller endog slet ingen mærkelig Tiltræknings- kraft til hinanden. Uden at opholde os( ved de mang-foldig-e Forsög og Erfaringer af det dagplig-e Liv, som be- kræfte dette, ville vi blot blive staaende ved Virkningen af Vand og Qvilssölv paa nogle forskellige Legemer. Saaledes veed Enhver, hvor vanskeligt det er, langsomt at hælde Vand ud af et Glas, som er fuldt, uden at Vandet löber langs med Kanterne af Glasset; derimod udfordres irisen Umage eller Forsigtighed til at hælde Vand ud af et Metalbæg-er. Qviltsölvet hældes uden Ulejlighed ud af et Glas, men bliver derimod tildeels hængende ved den indvendige Side og- Kanterne af et Metal- bæger. Aarsagren hertil er, at Sammenhængskraften er stærkere imellem Glasset og- Vandet, end imellem dette og Metallet, men derimod ringere imellem Glasset og Qviksölvet, end imellem dette og1 Metallet. Man han see det samme paa en anden og- endnu mere paafaldende Maade. En Vanddraabe bliver staaende og- beholder Draabeskihltelsen paa en Metalplade, men taber den paa en Træ- eller Glasplade 5 Qviksöivdraaben derimod beholder DraabeskiliLelsen paa en Glasplade, men taber den paa