Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

45 en Metalplade. Aarsägen til dette Phænomen er, at Coliæsionslsraften Isan være enten stærkere eller Plade svagere imellem et Legemes Dele indbyrdes, end imellem disse og: et andet Leg-eme, som bringes dertil. itt« Saaledes er Cohæsionskraften i Vanddraaben stærlære imellem Delene indbyrdes, end imellem disse og Metallet; men derimod svagere, end imellem Træet eller Glasset og: Vandet I Qviksölvdraaben er Cohæsionskraften svabere imellem Delene af Qviksölvet indbyrdes, end imellem disse og- Metallet, og- derimod stærkere end imellem Glasset og1 Qviksölvet. Formedelst denne stærkere eller svagere Sammenhængskraft, som Delene af et flydende Legeme yttre til hinanden indbyrdes, end til et andet Legeme, som de beröre, fremkommer det ma'rhva'rdi^e Phænomen, som vi see ved Haarrörene. SJETTE INSTRUMENT. Haar ror (Tubi capillares) kaldes alle de Rör, hvis Diameter ikke er större end -fy af en F,6«2- Tomme; en Deel saadanue Haarrör, som ere af IbrskjeHige Gjennemsnit, sees PI. 5, Fip;. 2, hvor de forestilles indstukne i Messingpladerne B ogp C. Oploftes disse Plader ved Stang-en A, og sættes tilligemed Haarrörene i Glasset D (PL 5, Fig-. 5), hvori er Vand, Mellt, Viinaand, eller ethvert andet Fig. 8. Fluidum, da vil Sammenhængs- eller Adliæsionskraften mellem Glasrorene og- Fluidum, f. Ex. Vand, som overvinder Cohæsionskraften mellem Vandets Par tilder indbyrdes, foraarsage, at Vandet, tvertimod Hydrostatikkens almindelige Lov for communicerende Ror, stiger op i Haarrörene oven over Vandfladen til Höider, som paa det nærmeste staae i omvendt Forhold til Rorenes Diameter, saaledes, at det staaer höiest i de Ror, som ere mindst i Gjennemsnit. Er det flydende Legeme i Glasset D derimod Qviksölv, da vil Cohæsionskraflten mellem dets Partikler indbyrdes være större, end dets Adliæsionsltraft til Glasrorene, og* foraarsage, at det i Rorene staaer lavere, end udenfor samme. At den specifiske Vægt af disse Fluida ikke her kommer i Betragtning-, sees deraf, at i Ror af samme Gjennemsnit staaer den lettere Viinaand ikke saa liöit som det tungere Vand. Guay Lussac har angivet et Instrument til at maale Höiderne af Fluida i Haarrör. At disse Phænomener ere Folger af Sammenhæng-en imellem Rorene og* det Fluidum, hvori de bringes, og' at ikke Luftens Tryk herved er den virkende Aarsag-, vises ved nedenstaaende Forsög. SYVENDE INSTRUMENT. AB (PI. 5, Fip;. 4) er en liden Messingplade af 5 til 4 Tommers Höide og omtrent Tom- Fig. 4. mes Brede, som er afdeelt i lige Dele, og- fastsla’iiet til Messingstagen E. Paa denne Plade ere tvende Haarrör C og- D befæstede saaledes, at de staae nogle Linier nedenfor den underste Rand af Pladen. Stangren E glider igjeimem en sædvanlig- Læderbosning, som er fæstet paa Recipienten FG. H er et lidet Glas med farvet Vand, eller ethvert andet Fluidum, som sættes paa Pladen af Luftpompen IK, og overdækkes med Recipienten. Man bringer nu Haarrörene ind i Glasset H, og mærker nöiag'tigr paa Messingpladen Hoiden, til hvilken Vandet stiger i Rorene. Man tager derpaa Rorene ud af Vandet, frembringer det lufttomme Rum, og? bringer Haarrörene igjen ind i Vandet, og: man vil nu finde, at Vandet nöiagtig stiger til samme Höide i Rorene, som tilforn. Anvendelsen af denne de flydende Legemers Adhæsion til faste Legemer sees ved Veras Pompemaskine.