Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.
Forfatter: A.W. Hauch
År: 1836
Serie: Hauchs Physiske Cabinet. Förste Hefte.
Forlag: Den Gyldendalske Boghandlings Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 158
UDK: 53.084 Physiske St. F. TB
DOI: 10.48563/dtu-0000055
Emne: FÖRSTE HEFTE
Förste Deel. Förste hefte. Med 25 kobbere.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Den undre Deel af
Axen
Omkring- denne Tridse M og det store Hjul N
Det store Hjul IX er
holdes fast til Opstan-
I, naar
PIade OTTENDE INSTRUMENT.
forestiller Feras hydrauliske Masldne (Funicular-Masliinen), hvoraf Fodstykket
Fig 5. AB, med den deri befæstede Opstander CD, er af Mahogni, eller andet haardt Træ. Det Væsentlige
ved denne Maskine er en ulden Snor uden Ende, EF, som g-aaer om tvende Messin^tridser, dér
staae een over den anden i samme Verticalplan. Den underste Tridse G er befæstet i Vandbehol-
deren I, som holdes til FodstyUet AB ved en stærk Skrue; den ovre Tridse H er befæstet i Messing-
kassen K, som holdes ved Pladen L til den ovre Deel af Opstanderen CD.
Messingkassen K er gjennemboret med tvenbe Aabning-er, for at give Snoren EF frit Spil. Axen
af den ovre Tridse H, som gaaer igjennem Messing-bassen K og Opstanderen CD, er tillige Axe
for en lille Tridse M bag- ved Opstanderen CD. C ’
gaaer en anden Snor uden Ende, hvoraf kun en Deel R sees i Tegningen,
belæstet ved sin Axe og Messingbösning-er i en egen smal Træramme, som
deren CD ved Skruerne O og P, off som ved Hjælp af disse fcan loftes op eller skydes ned/ naar
Snoren R skulde strække sig:, eller blive kortere. Paa Axen af Hjulet IV er Svindelen, med Haand-
grebet Æ faslskruet S er et i beg-g-e Ender aabent Messingror, som er loddet fast i Bunden af
Messing-kassen K, og g-aaer langs med Opstanderen CD ind i Karret I, og er bestemt til at lede
Vandet, som samler sigr i K, ned i Karret I.
Man indseer efter denne korte Beskrivelse, at det store Hjul N iHe han sættes i Bevægelse,
ved Hjælp af Svingelen Æ, uden at Tridsen M tilligre dreier sig- ruridt, og: med dens Axe tillige
I,c33e Tridserne H og G, saavelsom Snoren EF, som omfatter beg-g-e Tridserne H og G-
Naar Karret I er fyldt med Vand, og Snoren EF, formedelst Omdreiningen af det store
Hjul N, sættes i en hastig Bevægelse, da vil den opstigende Deel af Snoren stedse tage en Deel Vand
med sig-, hvilke paa hinanden folgende Vanddele, formedelst deres Adhæsion til Uldsnoren, ville opløftes
indtil i Messing-kassen K, til den ovre Tridse H. Naar Snoren har dreiet sig: Om denne Tridse, da
forlader Vandet Snoren i en Mængde Smaastraaler, hvilke samles i Messingkassen K, hvorfra det da
gjennem Roret S fores ind i Karret I, eller hvorhen man lyster. Ved denne Maskine er den forreste
Side af Kassen K, saavelsom Karret I af Glas, for derved saarneget lettere at see det, som foregaaer paa
beg-grt? Steder med Vandet. Istedetfor een Snor, som lier er omtalt, kan der anbringes tre eller flere
Snore, og Mængden afVand, som derved oplöftes, bliver altsaa betydelig- större; ildæ destomindre vilde
dette dog? finde Vanskeligheder ved Udførelsen i det Store, formedelst den större Kraft, som vilde udfordres
for at sætte Maskinen i Bevægelse.
For at forklare Vandets Opløftelse langps med Snoren, som endoff kan finde Sted til meget
betydelige Höider,‘) maae man forestille sig, at Vandet hæfter siff ved de ujevne Dele af üldsnoren off
danner det forste Vandlag, til hvilket flere off flere Vanddele eller Vandringe föie sig- formedelst
Cohæsionen. Disse Vandringe, hvoraf et Laff hæfter sig til det andet, danne rundt om Snoren en
concentrisk Vandcylinder, hvori Snoren uilgjiir Kjærnen, os som oploftes formedelst den Snoren med-
deelte opadstigende Bevægelse.
Denne Maslsme er udfort i det Store i Nærheden af Paris, men uagtet den formedelst sin En-
kelthed fortjener Opmærksomhed, vil den dog- neppe blive almindelig, formedelst de forskellige Van-
skeliglieder, som mode ved Brugen og- Anvendelsen deraf.
k) Paa Observatoriet i Paris er Vand oploftet ved denne Maskine til eu Höide af 168 Fod.