Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

17 Anvendelsen af Cohæsionsltraften er meget udbredt, og’ spores ved uendelig- mang'e Haand- tering-er i det daglige Liv. Saaledes er Forgyldning-, Maling-, Limen, Kilten, Lodning?, Sveisning* ikke andet end Fölg-er af Cohæsionskraften imellem tvende Legemer, som bringes i den Tilstand, at de berøre hinanden i mangfoldige Punkter. Erfaring lærer os, at Coliæsionen imellem tvende Legemer forstærkes ved Forøgelse af Berø- ringspunkter, og svækkes ved Formindskelse eller Aftag’else af disse. Saaledes er det vist, at Sammen- hængen imellem Glaspladerne (PL 2, Fig-. 15) meg-et vil foröges, naar de bestryges meel Vand, Olie eller Tælle, fordi Berøringen lierved bliver fiildkomnere; derimod vil Sammenhængen meg-et formindskes., ja endog- tilsidst aldeles hæves, dersom der lægges fra eet til flere Haar eller Silhetraade imellem Pladerne. Sammenhængs- eller Cohæsionskraften virker altsaa ikke uden i umiddelbar Berörelse; den synes derfor IbrsJkjellig- fra den tiltrækkende Kraft eller Attractionen, som virker i Frastand, og hvis Virkelove vi især erhjende i Tyngden, som siden vil blive afhandlet. §8. ' Den Sammenhængskraft, som bemærkes imellem ueensartede Legemer, og: som egentlig' er en Bestræbelse mellem to forsly eilige Legemer, eller imellem nogle af deres Bestanddele, at indgaae For- bindelse med hinanden for at danne et andet Legeme, er Virkningen af den Kraft, som vi kalde Affinitet, Beslægtning, chemisk Beslægtning. Denne Kraft er uendelig’ udbredt i hele Naturen, og- overalt erkjende vi Spor deraf. Især g-jör Chemien os belyendf med dens mang-foldig-e Virkninger, og- de uforanderlig-e Love, som herved finde Steel, saa at Læren herom er en af de vig-tig-ste for Pfaturgrandskeren. Imidlertid tillader dette Værts Natur ikke at afhandle denne Gjenstand saaledes, som den kunde udkræve det, og? jeg maa henvise til de Skrifter, som lierom give mere Oplysning, saameget mere, som de Redskaber og Instrumenter, der ere bestemte fil sligre Erfaring-er og- Under- søgelser, formedelst Sammenhængen og Ordenen i Værket, ikke kunne beskrives förend længere lien i samme. De Phænomener, som fremkomme formedelst den chemisl.e Beslæg-tning’ eller Affinitet, ere mangfoldige, og" man har af den Aarsägp henfört dem til forslgellig’e Klasser, saaledes som: 1, Forbindelses-Beslægtning (affinitas compositionis). 2, Tilegnende-Beslægtning (affinitas appropriata). 5, Falg- eller Skilnings-Beslægtning (affinitas electiva). Hertil henregnes endnu sædvanlig- Sammenhængs-Beslægtningen (affinitas ag-gregatioiiis). Den haldes ogpsaa den mechaniske Beslægtning, som forskjellig- fra (len chemislte Beslæg'tniftg’. Det vil ssg-e: de mindste eensartede Dele af Leg-emerne holdes sammen, og- udgjöre et Heelt, hvortil da ogsaa lien- fores den Kraft, med hvilken Delene af de flydende Legemer ere forenede, og- ifölgre livilken cle antage Kuffle- eller Draabe-Skikkelsen, hvilket ovenfor er omtalt. Men da det Phænomen, som denne Kraft frembring-er eller foraarsag’er, ikke fremstiller nog-en Forandring: i Legemernes Substants eller Natur, synes det rig-tig’st at adskille denne Kraft aldeles fra den chemiske Beslæg-fning’, og: derfor at tillægge den og de Phænomener, som derved fremkomme, det ovenfor anførte IXnvu Cohæsion, Sammenhæng, og- nuclei* visse Omstændigheder Adhæsion. Naar Forbindelsesbeslæglmiig'en skal yttre sig* eller finde Sted imellem to ueensartede Legemer,. da udkræves, at et af tlem i det mindste maa være i flydende Tilstand. Er et af disse Legemer ved 3