Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

 üggiiii LéMW>.-’-tvv 1 den sædvanlige Temperatur af Atmosphæren flydende, da sig*er man, at Beslæg-tning-en yttrer sig- pan den vaade Fei. Skal derimod Flydenlieden forst frembring-es ved Hjælp af Uden (Smeltning1), da virlter Beslæg-fning-en, som man kalder det, pan den törre Fei. IMaar et flydende og- et fast, eller to flydende Legemer yttre en saadan Beslægtning- til hinanden, at deres Dele forlade deres forrige Forbindelser, og indgaae nye, samt derved danne andre Legemer end lorj da foieg?aaer det som nicin Ijalder Oplosning (dissolution og" ifolg’e det ovenfor SH^te^ slieer Oplosningen enten paa den vaade eller den törre Fei. Ved enhver Oplsoning kalder man i Almin- delighed det flydende Legeme Oplosnings Middelet (menstruum), for at adskille det fra det faste Legeme, som oplöses (solvendum); uagtet man ildse maa glemme, at begg-e Legemerne virlæ og- oplöse hinanden gjensidig-. Som Exempler af Oplosninger paa den vaade Vei nævnes her: Oplosning- af Marmor, Kridt eller et Metal, f. Ex. Jern, i Svovl- eller Salpetersyre. Derimod afgiver en Blanding: af Kisel- jord og Luclsalt, som ved at udsættes for en stærk Grad af Hede bliver til Glas, et Exempel af Op- losning? paa den törre Vei. Ved enhver virkelig" Oplosning: bemærker man, at de Legemer, som under Oplosningen virke paa hinanden, forandre aldeles deres Substanfs og Natur, og- at det nye Legeme, som herved frem- kommer, er aldeles forskelligt fra ethvert af hine. Saaledes er ved ovennævnte Oplosninger de frem- komne Producter, som den svovlsure eller salpetersure Kalkjord, det svovlsure Jern, det erholdte Glas, ligesaa forsltjellig- fra Svovl- eller Salpetersyren og? fra Ludsaltet, som fra Kalkjorden, Jernet og1 Kisel- jorden. Endog: ved den blotte tilsyneladende Sammenblanding: af flere Legemer ved Hjælp af ilden, eller paa den törre Vei, erholde de saaledes sammensatte Legemer ganske forskellige Egenskaber fra dem, de tilforn havde. Saaledes vil Guld, Sølv og1 Kobber, som smeltes sammen, erholde mindre Strælddelighed og mere Haardhed end Guldet, Sölvet eller Kobberet har hver for sig-. Bly, Tin og- Vismuth, som hver for sig- ilske smelte uden ved en temmelig- betydelig: Grad af Hede, blive saa let smeltelig-e naar de sammenblandes i Forhold af 4 Dele Blye og' Tin til 8 Dele Vismuth, at de smelte i kogende Vand. Enhver Oplosning-, hvor ingen fuldkommen Forandring' af de paa hinanden virkende Legemer foreg-aaer, saaledes som naar Suldær, Salte, Gummi o. fl. oplöses i Vand, naar et Metal smeltes, o. s. v. er egentlig- ihlte andet end Adskillelse imellem Legemernes mindste eensartede Dele, eller en meclianisli Sammenblanding af disse. Man bör derfor adskille disse Oplosninger fra hine, og’ man benævner dem derfor maaslæe rigtigst ved Losning (solutid)^ naar derimod hine kunde kaldes Oplosning (dissolutio). Man bemærker undertiden, at tvende Stoffer, som ild;e yttre nog’en gjensidig' Beslæg’tningj forbindes med hinanden ved et tredies Mellemkomst. Saaledes er saavel Svovl som Olierne uoplö- selige i Vand, men i Forbindelse metl Ludsalt forenes de med hinanden, og? danne nu Svovllevere (svovlet Ludsalt) og- Sæbe. Denne Slags Beslæg-tning: kaldes den tilegnende Beslægtning^ og Legemet, som forener de tvende andre (som her Ludsaltet) kaldes tilegnende Beslægtningsmiddel. Ligesom tvende Stoffer, eller tvende Leg-emer, som ingen Beslægtning: yttre til hinanden, kunne forenes med hinanden ved et tredies Mellemkomst, saaledes kunne tvende Stoffer, som ere forbundne med hinanden, eller Bestanddelene af et Leg-eme adskilles fra hinanden ved Tilsætningen af et tredie, som liar stærkere Beslægtning: til et af de med hinanden forbundne Stoffer eller Bestanddele, end disse have til hinanden indbyrdes. Den Beslæglning-, som herved yttrer sij kaldes Falgbeslægtning eller Skilnings-Beslægtning. Exempler herpaa afgive alle Coaguleringer (coag-ulatio) og’ Bundfældninger (precipitatio). Vi