Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

49 ville her huns anföre et af hvert af disse, formedelst SLilning-s-Beslægfning sig: fremstillende, og’ meget iøjnefaldende Phænomener. Man gyder i en med Kalkjord vel mættet Saltsyre lig-esaameget af en concentreret Oplosning- af Plante-Ludsalt, og rörer Blanding-én stærkt om med en lille Træpind; man vil da see, at Blandingen, som liver for sig? var klar og- flydende, bliver i ÖieblikLet til en fast hvid Substants, som benævnes det chemiske Underværk (miraculum cliemicum). Aarsagen til dette Særsyn er Saltsyrens større Beslægtning- til Ludsaltet end til Kalkjorden; den forlader derfor denne, og- for- binder sig- med Ludsaltet, og’ danner dermed kogsaltsuurt Planteludsalt (Sylvii Digestivsalt), som binder Fagligheden af det flydende Ludsalf, imedens at den friblevne Kulsyre af Ludsallet igjen forbinder sig med Kalisjorden, og1 danner dermed en deiß’ag’liß’ Substants. Man opløser to Qvintin Sölv og’ et Qvinthi Qviksolv i saameget Salpetersyre, som dertil er nødvendig'; denne Oplosning’ fortyndes dernæst med tre til fire Unzer destilleret Vand, og gydes i et lidet hvidt Glas, hvori i Forveien er lag-t nogle Qvintin Sölvamalgama, men hvori Qviksölvet maa være i störst Mængde, saaledes at Anialgamael er blodt, omtrent som Smör. Naar denne Blanding: staaer nogen Tid stille, da seer man Sölvet bundfælde sigp med metallisk Glands, og“ hæfte sig* paa Amalgamaet, samt derfra udbrede sig* i smaae glimrende Grene, som fra Stammen af et Træ. Af denne Aarsas; kaldes denne Bundfældiiing: Solvtræet (arbor Dianæ). Aarsagen til dette Phænomen er Suurstoffens större Beslægtning til Qviksölvet, end til Sölvet, den forlader derfor Sölvet, og forsyrer Qviksölvet af Amatøamaet, som derved oplöses i Salpetersyren ? hvorved Sölvet, som nu ikke mere Lan holdes opløseligt i Salpetersyren, bundfældes som Metal, med sin metalliske Glands. Dette Pliænomen henfores ellers rig-tigere til galvanisk Virkning:, hvorom i det Folgende vil blive talt. Kundskaben om Legemernes og- deres Bestande!eles forskjeilige Beslægtningsgrad til hinanden er af yderste Vigtighed, formedelst den store Indflydelse, som saadant har paa de fleste tecliniske Kunster og- Haandteringer, hvorfor og-saa adskillige Lærde have beskæftiget sig- med egne Tabeller over denne Gjenstand, som kaldes Beslægtnings-Libeller. Instrumenter, som tjene til at vise Legemernes Bevægelighed. Erfaring lærer, at der ikke gives noget Legeme, som ikke kan bevæges, eller med andre Ord, at ethvert Legeme han bringes ud af det Rum, som det indtager, og? ind i et andet Rum, naar ihliuns de bevægende Kræfter, som anvendes dertil, ere tilstrækkelige. Man betragter derfor Bevægelighed som én af de almindelige Egenskaber, som tilhore alle Legemer. Man siger, at et Legeme bevæger sig-, naar clet forandrer sin Stilling' imod andre Legemer, og at det hviler, naar det i nogen endelig: Tid bliver paa clet samme Sted. Ikke destomindre han et Legeme være i Bevæg-else uden at forandre sit Sted, naar dets Dele forandre deres Stilling:; saaledes er en Cylinder eller Kugle, som dreies rundt paa sin Axe, i Bevægelse, slyöndt den forandrer den Stilling?, den har som Legeme imod andre. Man indseer lettelig', at vi ikke ere istand til at kjende eller bemærke nogen antlen Bevæg-else eller Hvile, end den, som finder Sted med Hensyn paa Forandring af Legemernes Stilling- imod hinanden, og- at vi altsaa ikke ere istand til at iagttage anden Bevægelse eller Hvile end den relative^ tlii da vi ikke kunne bedømme Legemets absolute Sted, eller det Rum, som det indtager, uden Hensyn 3*