Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

 11 Eg?___ fl Plade III. Fig. 6. paa nog-et andet end def absolute Rum, saa kimne vi heller ildke kjencle nogen absolut Bevægelse. Enhver Bevægelse forudsætter en Aarsag, som vi haide Kraft5 men det som frembringes ved Anven- delsen af en Kraft, haide vi Virkning'. Bevægelsen kan betragtes under forslyeilige Synspunkter, da den kan være enten egen eller fælles, eensformig eller ueensformig, enkelt eller sammensat, tilbage- kastet (reflecferet) og afvigende (refring-eret). Den egne Bevægelse er den, ved hvilisen et Legeme forandrer sit Sted med Hensyn til alle andre Legemer, derimod er den fælles Bevægelse den, ved hvilken flere Legemer bevæge sig: saaledes, at de blive i relativ Ro imod hinanden. Saaledes have f. Ex. Hjulene i et Uhr hvert sin egen Be- vægelse, men tillige en fælles Bevægelse, naar Uhret flyttes fra et Sted til det andet Man Isalder Bevægelsen eensformig, naar Legemet, som er underkastet Bevægelsen, gjennem- löber lig:e Rum i lige Tider; derimod ueensformig, naar Rummene, som gjennemlöbes i lige Tider, ere ulige. Herved kan den være tiltagende eller aftagende. Den enkelte Bevægelse er den, som fremkommer ved Virlming'cn af en eller flere Kræfter etter samme Retning? eller Direction, hvorimod Bevægelsen baldes sammensat, naar tvende eller flere Kræfter virke paa samme Legeme efter forskellige Retninger. Naar et Legeme bevæges, da gjennemgaaer det forshjellig-e til hinanden grændsende Dele af Rum, som baldes Legemets Vei eller Bane. Den lig-e Linie, hvilken Legemet, eller et Punkt deraf under Bevægelsen folger, jkaldes dets Betning (Direction), eller Retningslinie (Directionslinie). Man indseer, at Veien eller Banen under Bevægelsen maa stedse være retliniet, og- den eng-ang erlioldte Retning: uforandret, med mindre at en anden Kraft end den forste foraarsager en anden Retning-. Forandres Retningen hvert Öieblik, og paa hvert Punkt af Banen, formedelst en hvilltensomhelst anden Kraft, da bliver Banen eller Veien fcramlimet. Enhver Uevæg’else efter en slyæv Retning.’ er. eller han ansees for at være fremkommen ved tvende Kræfter, hvoraf den ene staaer lodret paa Fladen af det Legeme, som sfcal bevæges, o<>' den anden er lig^elöhende eller parallel dermed. Imidlertid slæer Bevægelsens Virltningp stedse ikkun efter den Linie, som staaer perpendiculair paa det Legeme, som sital bevæges, og- altsaa virker ved en slgæv Direction kuns en Deel af Kraften, istedetfor at den virker heel og* uoplösl ved enhver lig-e eller directe Retning'. Man han overbevise sig’ herom ved Billardet. ABCD (PL 5, Fig*. 6) forestiller et lidet Billard; Kuglen E tænhes at stöde mod Billard- banden CD i Punlitet L, hvorfra den reflecteres til Kuglen F, hvilken den træffer efter Perpendicu- lairlinien, eller den g’jennem Centrum af Kuglen F g'aaende Directionslinie, og1 som den derfor med en uoplösl Kraft driver efter samme Retning i Hullet eller Blusen I. Kuglen G forestilles at træffe Kug-len II i Punlitet Z, altsaa efter en shjivv Retning, eller med en slqævt virkende Kraft, som op- lyses i tvende, af hvilke den, som g*aaer igjennem Kuglens Centrum ene er virkende, og' driver den til Hullet eller Blusen K; den anden Kraft er tang-ential, og- bidrager intet til den fremskridende Bevægelse af Kuglen H. Til enhver Bevægelse udfordres ikke alene et Rum, men ogsaa en vis Tid, og- det er ved Sammenlig-ning-en af den brugte Tid og- det gjennemlöbne Rum, at man erholder Begrebet om Hastig- heden af Bevæg-elsen. Man indseer letteligen, at Massen af det bevægede Legeme, og- den Hastighed, hvormed det bevæg-es, maae bestemme Bevægelsens Störreise, eller Virkningen ved Bevæg-elsen; det cr med andre Ord, at Bevægelsernes Størrelser maae forholde sig- som Producterne af Masserne og Hastighederne,