Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

Plade SYVENDE lASlIU AIEM IV- ABCD (PI. 4, Fig’. 6) er et med Klæde betrukket og1 med Bander forsynet Bord eller lidet () Billard af Mahognitræ, som ved fire Stilskruer E, E, E, E, kan stilles fuldkommen horizontalt. Ved det ene Björne A ere anbragte tvende hule cylinderfonnigpe Bøsninger eller Hylstere af Massing, F og- G, i enhver af hvillse sættes en af Hamrene eller Stöderne af Elfenbeen, som sees efter forstörret 7- Maalestok i H, I, K, L (Fig\ 7) hvilke bevæges igjennem to udsltaarne Huller paa Banden af Billardet, formedelst nogle Messing-stængrer M, som ere forbundne med hinanden efter samme Princip som ved Slorltesnabelen, saaledes, at de fcunne bortfjernes fra, eller nærmes til Hjörnet A, og paa eengang træffe den der benlag-fe ElfenLeensltu^le N. Dersom denne Kugle ikhuns blev trulFet af en af Hamrene F eller G alene, da vilde den bevæg-e sig* efter Retningen AD eller AB; men nu, da den paa eengpang-, og: med samme Kraft træffes af begge Hamrene, beskriver den Diagonalen AC af Kræfternes Parallellogram, og- ankommer derfor i C. Forandres Hamrene saaledes, at K og- L brug-es istedetfor H og I (Fig‘. 7), da træffes Kuglen N efter en sltjæv Direction, altsaa med en skjævt virkende Kraft, og- derfor huns med en Deel af Kraften, nemlig- den, som graaer igjennem Kuglens Centrum. De virkende Kræfter, frembragte ved Stödef af Hamrene, maae derfor her fremstille eller indeslutte et Parallellogram, forskjellig-t fra for5, Kuglen vil derfor ogsaa gjermemlöbe en ganske anden Diag-onallinie end for, ogr derfor ankomme til O eller P istedetfor til C, alt eftersom den skjævt virkende Hammer anbringes paa den ene eller anden Side. Man bör iövrigt ik&e glemme, at i hvor underholdende og: lærerige de Forsög end ere, som ansfilles ved alle disse Instrumenter, kunne de dog1 ikkun fremstille et Omtrent af de lier omhandlede vigtige Phænomener, da den fuldkomne Nöiagtig-hed og- Vished derom ikke han erholdes uden ved ' Theorien, som bliver saa meg-et vig-tigere, da Læren om de sammensatte bevægende Kræfters Forhold og- Oplosning' fornemmelig: stoffer sig" paa disse Grundsætninger. OTTENDE INSTRUMENT. F£g. 8. A.B (PL 4, Fig:. 8) er et Stativ af Messing-, som bærer en cirkelrund Messingplade C, hvor- Fig.9. paa anbringes tre Tridser D, E, F, som befæstes under Pladen ved Hjælp af Skruer (Fig. 9). Over disse Tridser g aae tre Snore, som ere forbundne imellem hinanden ved en eneste Knude, og- i hvis Ender hænges Lodder af forskellig- Vægt, efter Behag*. Metalpladen C forestilles særskilt Fig. Fig. 10. hvorpaa er graveret Diameteren AB, som overskæres lodret af Chorden CD, saavelsom Linierne EF, EG, Eli, El o. s. v., som alle uclgfaae fra Oversfcjæringspunktet E fil Peripherien. Paa ethvert Par af disse Linier ere afsatte Stykker af vilkaarlig- Længde, hvilke blive Sider af Parallellogrammer? hvis Diagonaler alle falde efter Linien AB. Saaledes ere ER og- EQ tvende Sider i et Parallellogram og? EO den dertil hörende Diagonal5 ES og- ET tvende Sider af et andet Parallellogram og EP Diagonalen dertil o. s. v. .Man anbringe to af Tridserne ved Enderne af tvende af Iiine fra E udlöbende Linier f. Ex. i Punkterne F og: G? og: hæng-e derved tvende Lodder, der forholde sig- til hinanden i Vægt som Siderne EQ og ER forholde sig* til hinanden i Længden. Man lægg-e de tre Snores Foreningsluiude over Punktet E, anbringe ved A den tredie Tridse, og- hænge derover en Vægt, der forholder sig: til en af Sidevægtene f. Ex. F, saaledes som Parallelogrammets Diagonal EO forholder sig- til den Side EQ, som svarer til hiin Vægt. Den ene Vægt A vil nu modstaae Væg-tene i F og G,