Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

25 Talllene 1, 2 og* 5. Denne Skive K kan sisydes frem og tilbage paa Axen M og befæstes derpaa Plade efter Behag: ved en Stilskrue, saaledes at Snoren, som kommer fra Tridsen H, han fæstes lodret paa IV. Axen og den Shive, som man vil brug:e. Fis. 3. Maaden, paa hvilken Tridserne H og- I ere fæstede paa en Messinglineal eller flad Stang, imellem begge Enderne af den ene Böile C, saavelsom hvorledes Axen M lober paralel med denne Stang; igjennem den ene Böile og tvende dertil paa denne Böile opreiste Stænger, sees tydeligpen paa Fig-. 5. Lægges de ovenfor beskrevne Glasplader DD og- EE over hinanden i DEF (Fig*. —og? Fig 2. Silkesnorene, som komme fra (glaspladerne, ere ligemeget spændte, da vil man, ved at dreie Axen M rundt ved Hjælp af Svindelen N, bevæg-e beg-g'e Glasshiverne efter Retning-orne EOD og- FPE, og- man vil see, at Legemet a (Fig\ 1) nöiaglig-eii gjennemlöber Diagonalen AF, AG eller AH, i For- Fig. 1. hold til den Hastighed, som det överste Glas gives, hvilken bestemmes alt eftersom Snoren, der kommer fra Rullen II, befæstes paa den forste, anden eller tredie Skive K, som sidder paa Axen M. SJETTE INSTRUMENT. f ABCD (Fig’. 4) er et med Klæde overtrukket, og* med Bander forsynet Bord, eller lidet Fig.4. Billard af Mahog’iiitræ, som ved de fire S tilsi; ru er E,E,E,E? kan stilles fuldkommen horizontalt. Paa Siderne af det ene Hjörne A ere tvende Standere FG og HI opreiste, som bære de tvende paa deres Axer bevægelige Trærammer KL og- MN, i hvilke tvende bevægelige, tynde Messingstænger eller Penduler OO, som bære lig-estore og- lige tunge, cylindcrformiß:e Marmorliamre, P og- Q, ere ophæng-te, saaledes at Tyngdepunktet af enhver er Ugelangt fra Bevægelses- eller Ophængnmg-spunltfet. Hvorledes Messing-pendulerne O bevæg-e sigr parallel med Trærammerne KL og- MIN, viser Fig”. 3. Buerne, som begrændse disse Rammer forneden, ere inddeelte i samme Antal lig-estore Dele. FifJ- 5 TVaar man stiller begge Trærammerne efter Behag' under en Vinkel imod hinanden, og- oplofter Hamrene til samme eller til forskellige Höicler, for derfra at hule dem begge paa eeng-ang- falde paa Elfenbeenskuglen R, da vil man finde, at Retningen af det Stod, som hver Hammer giver Kuglen, hvilken bestemmes ved Trærammens Stilling-, saavelsom Stöclets Kraft, der atter bestemmes ved denllöide, hvorfra Hammeren falder, vil formaac Kuglen R, naar begge Hamrene paa eengang? træffe den, til at bevæge sig med en Hastighed, og i en Retning', som udtrykkes ved Diagonalen af det Parallel- logram, som indesluttes af de virkende Kræfter, og livis Sitier forestille de Bevæg-elser, som vilde have fulgt af hver enkelt Hammers særskilte Stod. Saaledes f. Ex. naar beg-ge Rammesty likerne sættes under en ret Vinkel mod hinanden, saa at begge Hamrene berure Kuglen R, og- de nu begge oplöftes til samme Höide af Buerne, saaledes at Stødet ved Hammeren P netop meddeler Kuglen Kraft til at naae Hjörnet C, imedens den formedelst Stödet af Hammeren G gjennemlöber et lig-e- saastort Stykke af AB, og' man paa eeng-ang: slipper beg-g-e Hamrene, da ville de begg-e paa eengang støde imod Kuglen 11; og- da begge Kræfter, som her virke, den ene efter Længden, den anden efter Bretlen af Billardet, ere ganske lig-e, vil Kuglen slaae an imod Punktet S, som Endepunktet af CS, der antag-es lige med CA. Gjentag-er man det samme Forsög, dog- saäledes, at Hammeren Q oplöftes höiere end Hammeren P, og“ saaledes, at den meddeler Kuglen tilstrælikelig' Kraft til af naae Hjörnet B, da vil Kuglen slaae an imod Hjörnet D, og1 altsaa formedelst Virkningen af begge Hamrene gjen- nemlöbe Diagonalen AD af Parallelogrammet ABCD. 4