Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

Forfatter: A.W. Hauch

År: 1836

Serie: Hauchs Physiske Cabinet. Förste Hefte.

Forlag: Den Gyldendalske Boghandlings Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 158

UDK: 53.084 Physiske St. F. TB

DOI: 10.48563/dtu-0000055

Emne: FÖRSTE HEFTE

Förste Deel. Förste hefte. Med 25 kobbere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
 u 91 Plade III. Plade IV. Figur 1. som er Diagonalen al det Paralellog:ram? som indesluttes af de tvende virkende Kræfter, nemlig den fremdrivende Kraft efter Retningen HF, og den oplöftende efter Retningen HG. FJERDE INSTRUMENT. DD ogp EE (PI. 4, Fig*. 1) forestille tvende fiirkantede Speilglasplader, som ere lag-te paa hinanden. Paa den överste af disse tvende Giassluver er indskaaret med en Diamant, eller og- malet med Oliefarve de tvende paralelle Linier AC og- BF, som ere afdeelte i visse, f. Ex. 12 ligestore Dele. Paa den underste af Glaspladerne ere Linierne AB og CF inclskaarne eller malede af samme Længde og Inddeling- som Limerne AC og- BF. I A males paa samme Plade en liden sort Kreds eller Plet a, som forestiller det Legeme, der sital bevæg-es. Antages den överste Glasplade for det relative Rum, i hvilket Legemet bevæges, da gjöres det sandseligt, ved Hjælp af disse Plader, af det er ligegyldigt i Henseende til Bevægelsen i det relative Rum, enten man tillæg-grer Leg-emet Bevægelse i en given Retning-, eller man tillægger Rummet, i hvilket Legemet befinder sig, Bevæ- gelse i modsat Retning; thi i begge Tilfælde vil Leg-emet a efter en vis Tid befinde sig paa det samme Sted i Rummet. Saaledes vil Leg-emet a efter nogen Tids Forlob befinde sig- i C, hvad enten man drag-er den underste Plade DD efter Retningen AC (fra A til C) eller man sityder den överste Plade EE, som forestiller det relative Rum, efter Retningen CA, indtil Punktet C kommer over A. Man han saaledes ved disse tvende Plader forestille to forskjellig-e Bevæg-elser paa eeng'ang’ i Leg-emet; först Bevægelsen efter A8», ved at Punktet a virkelig1 træhkes i Retning'di AB indtil B; og* dernæst tillige efter lletning’en AC? ved at det överste Glas paa samme Tid bevæges fra C til A. Man kan ligeledes herved udtrykke de Hastigheder, med hvilke Legemet a i det samme Tids- rum bevæges efter AB eller AC, idet man sityder det överste Glas fra F til B, og i samme Tid trælslter det underste Glas efter Retningen AB igjeniiem det Rum, som svarer fil den Hastighed, dei begjæres, f. Ex. fra I» til 6? dersom Hastigheden AB huns sl;al være halv saa stor som AC, og1 fra B til 4? dersom hiin Hastighed Lun sisal være Tredjedelen saa stor som denne. For öiensynligen at fremstille, at Leg-emet a under Bevægelsen stedse folger Diagonalen af de virkende Kræfter, udspænder man en Silltetraad paa det överste Glas, fra A til F, til G eller til H, paa hvilke Steder der er boret smaae Huller i Glasset, for deri at befæste Silltetraaden, og1 hvorved angives Endepunkterne af Hastigheden efter Retningen AB. Man sisyder nu Glasskiverne over hinanden, og man vil da see, at a vil gjennemlobe eller folge en af Diagonalerne AF, AG, eller AH, i Forhold til Hastigheden under Bevægelsen af den överste Glasskive. Det, som her er viist ved at skyde Glas- skiverne over hinanden, vil beqvemmere sees ved Hjælp af Instrumentet PI. 4, Fig. 2. FEMTE INSTRUMENT. Fig.2. AB (Pi. 4, Fig\ 2) er et Stativ af Mahog-nitræ, som bærer Messingböilerne CC og? Rammerne DDD og EEE. I disse Rammer lig-g-e de tvende beskrevne fiirkantede Speilglasskiver DD og EE, saaledes , et de enten kunne lig-gpe over hinanden i DEF, eller og1 sisydes bort under hinanden til DD og’ EE. Til den Ende er hver Glasskive gjennemboret med et lidet Hul ved G, hvori en tynd Silkesnor er befæstet, som gaaer over Tridsen G, under Glasskiverne og1 Rammerne DD og: EE, over Tridserne H og’ I, for at befæstes paa Skiverne K og- L, som sidde fast paa Axen M? hvilket alt tydelig: sees ved Fig. 3. Fig\ «5. Slaven K bestaaer egentlig* af tre Shiver, hvis Størrelser forholde sigr imod Skiven T, som