Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

29 under Stødet, som det stödte i samme Tidspunkt maa vinde. Bevægelsen fordoples saaledes hos Plade det stödte Legeme, da derimod Tabet af Bevægelse ligeledes bliver doppelt i det stödende Legeme, IV. <)<>■ saaledes fremkomme andre Love veti Stödet imellem elastiske Legemer, end imellem blöde eller Fig.il liaarde Legemer. For at vise Stödets Virkning- paa elastiske Legemer ved Hjælp af den mariottislæ Maskine, betjener man sig- bedst af Elfenbeensluigler. Naar tvende saaclanne liges lore Kugler F og G ere ophængte i deres Silkesnore (Fig:. 11), oplöfte man den ene Kugle, og’ lade den falde mod den anden, som er i Hvilej den stödende vil da efter Stödet blive i Hvile, og- den stödte vil bevæg-e sig- i den stødendes Retning’, og det med sammes hele Hastighed. IVaar beg-g-e Kuglerne bevæge sig“ i samme Retning-, men med forslyellige Hastigheder, da vil den som har den største Hastighed, ved at være falden fra en större Höicle, naae den anden i Faldet, og- de ombytte nu efter Stödet deres Hastigheder. IVaar beg'ge Kugler bevæge sig? med lige Hastigheder, men i modsat Retning’, forlade de hinanden efter Stödet med samme Hastigheder, hvormed de stödte sammen. Naar begg'c Kug- lerne bevæg-e sig- i modsat Retning? mod hinanden, men med ulig-e Hastigheder, da forlade de hin- anden efter Stödet med vexelsiclig- ombyttede Hastigheder Dersom man ved alle de ovenanførte Forsög? med den mariottiske Mashine betjener sig- af en Kugle, være sig af fugtigt Leer eller Elfenbeen, som ku ns har halv saa megen Masse som en af de andre, da vil man see, at de samme Love finde Sted ved Stödet imellem Legemer af forskellige som af lig-e Masse, naar herved tages Hensyn paa de derved fremkomne forskellige Bevægrelses- Störrelser. For at vise Stödets Virkning:, naar det forplantes igjennem flere mellemliggende elastiske Leg-emer, brug-er man Instrumentets anden Side (Fig. 12), hvor syv lig-estore Elfenbeenshug-Ier ere Fig12 ophængte jevnsides, som ovenfor er sag-t, saaledes at de nöiagtigen beröre hinanden. Ved ethvert Stöd, som her anbringes, kan hver mellemlig-g-endc Kugle betragtes som i eet Öieblik stödt og stödende; tlen meddeler nemlig- i et Oieblilt den nærmeste Kugle paa den ene Side det Stod, som den modtog: af den nærmeste Kugle paa den anden Side, hvorved altsaa enhver af Kuglerne for- medelst sin Elasticitet maa sammentryktes og“ igjen udvides. Som Fölg-e heraf vil det sees, at naar den yderste Kngle paa den ene Side oplöftes og1 falder paa den nærmeste, da vil den sidste eller yderste Kugle paa den anden Side bevæge sig: med den forstes Retning’ og' Hastighed 5 men alle mellemliggende blive tilsyneladende i Hvile. INaar de to yderste paa den ene Side stöde imod de övrig'C, ville og1 de to yderste paa den anden Side efter Stödet forlade de övrig-e med samme Hastighed, som den de tvende forste havde, men de mellemliggende forblive i Hvile. Naar tre Kugler oflöftes og' stöde mod de övrige, ville de tre yderste vise samme Virkning*. IVaar endelig fire Kugler sættes i Bevægelse, da vil den mellemste Kugle afvexlende folge de tre Kugler, som for Oieblildket ere i Bevægelse. Hvad den ved alle Forsög-ene med den mariottiske Maskine omtalte Bevægelses -Hastighed angpaaer, da erindre man: 1) at denne bestemmes paa det nærmeste ved de Buer, gjennem hvilke man lader Kuglerne falde, og* som angives paa Maskinen, da Hastighederne forholde sig* som Chorderne af de gjennem- lohne Buer; 2) at naar den Hastighed, som ved Forsog-et viser ihlse svarer aldeles til clet? den efter de anforte Love skulde være, da maa dette tilregnes deels Luftens Modstand, deels Frictionen i Opliængpning’spunlitet.