Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

hvoraf hver Tojnme ig-jen er inddeelt i 10 Dele. Denne Træstang: holdes imellem Overstyldket FGH og Fodstykket ABC, ved Hjælp af to Skruer eller smaae Messingstæng-er. Til denne saaledes ind- deelte Scala kan man paa vilhaarlige Pimeter fastshrue saavel Messingpladen U, som Messing-ringen V. Den forste er bestemt fil at standse Pladen O i dens Fald; den sidste, hvis Aabning er stor nok til at bemeldte Plade O uhindret kan falde derigjennem, er bestemt til at tilbageholde Stangen W under Faldet, naar denne hviler paa Loddet Q. Til Tidens Afmaaling: under Forsögene er et Uhrværk befæstet paa Siden af Træstotten DE ved de horizontale Messingstykker X ojj Y. Den bevægende Kraft fremforing-es i I hrværket ved det perpendiculaire Fald af Vægten Z, der paa den ene Ende af en Silkesnor overvinder den paa samme Snors anden Ende anbragte mindre Væg-t Æ. Den styrende Kraft i Uliret frembring-es ved et Pendul, hvis Lindse Ö sættes saa höit eller saa lavt, at Pendulet netop fuldender en enkelt Svingning: i Secundet. Silkesnoren, hvori Vægten Z hænger, gaaer over en Tridse ? der har fælles Axe med EchappemenLslijulel, hvis fremstaaende horizontale Tænder een efter den anden, ved hver Svingning: af Pendulet, slippe igjennem Aabningen paa et triangeldannet StaalstyUke, der er fastgjort paa Pendulets Axe, og- altsaa sving-er med dette. Paa Axen af Ecliappementshjulet er anbragt en Viser, som angiver Secunclerne paa en i 60 Dele inddeelt Skive foran paa Ulirværltel. Hele Indretningen af Tidsmaaleren sees PI. 9, hvor Fig. 15 viser Uhrværket fra den bageste Side med Pendulet, ogr Maaden paa hvilken det er ophængt. Fig-. 11 viser Echappementshjulet med Tridsen paa dens Axe, hvorover Silkesnoren med Vægten Z (PI. 6, Fig. 1) hænger. Fiff. 15 viser endelig Uhrværket fra den forreste Side med Viser og- Sidve, hvilken sjdste er gjeiinembrudt og aaben, saa at man tydelig-en seer Ecliappementshjulet, det triangeldannede Slaalslykke, og- den övrige Indretning- af Værket, hik (PI. 6, Fig-. 5) er en liden Messing-plade, hvis verticale Indsnit passer fil Kanten af Scalaen ST, og som i Experimentators Haand, holdt paa Nulpunktet af Scalaen, tjener til at understotte Massen Q, som hviler paa Enden I;, indtil den skal falde. Vægtene, som bruges ved disse Forsøg, staae alle i et bestemt Forhold til liiiiaiiden, saaledes, at til Eenlied er antag-et en Fjerdedeel Unze, som for Kortheds Skyld ved Angivelsen af Forsøgene benævnes med M. Skaalcn O med den deri befæstede Krog- og? Stang veier noiagtig- 6 saadanne M. Af Pladerne P maa haves en Deel af forslgellig Vægt fra 4 M og- nedad indtil 1 M. Stæn- gerne W ere noiag-tigen forarbeidede efter samme Forhold, saaledes, at Ecnlieclerne af Pladerne P, og: Eenheden af Stæng-erne "W nelop veie 1 M; af disse sidste udfbrdres ligeledes flere af forskjellig* Væg’tj fra 4 M ogp nedad indtil 1 M. Pladerne P maa forarbeides saaledes, at enhver af dem mag-eligen kan g-aae igjennem Ringen V; de gjöres sædvanligen saaledes, at alle de Plader, som veie 4M, nöiagtigen liave samme Omkreds som Skaalen, eller Pladen O; de Plader, som ere mindre i Vægt, gjöres og’saa mindre i Omkreds. Stængerne W ere bestemte til at forandre den tiltag-ende Hastighed, med hvilken Masserne Q eller R synke, til eensformig: Hastig-hed, hvortil udfordres, at den Masse, som overg-aaer den anden i Vægt, maa kunne afgive sit Overskud af Væg-t, og altsaa sætte sig’ i fuldkommen Ligevægt med den anden Masse. Af den Aarsag- maae alle Stængerne W, uden Hensyn paa Vægten, være af een og den samme Længde, saaledes at de ere lidet længere end Diameteren af den yderste Omkreds af Ring-en V; thi dersom Massen Q synker formedelst sin Overvægt, naar Stangen W ligger dei-ovenpaa, og i denne Tilstand gaaer igjennem Ring-en V, da vil Stang-en W forlade Massen Q og: blive lig-gende paa Ringen V, naar den har den ovennævnte Længde. Enhver af Pladerne P, saavelsom af Stængerne W? betegnes meol det Tal, som angiver