Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

Forfatter: A.W. Hauch

År: 1836

Serie: Hauchs Physiske Cabinet. Förste Hefte.

Forlag: Den Gyldendalske Boghandlings Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 158

UDK: 53.084 Physiske St. F. TB

DOI: 10.48563/dtu-0000055

Emne: FÖRSTE HEFTE

Förste Deel. Förste hefte. Med 25 kobbere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
40 Plade den Deel af M, som den vrier. Paa ?föiagtig-heden ved Forarbeidelsen af disse Plader og Stænger, VI. saaledes, at enhver af dem paa det niiiagtigste veier det den slud, beroer Nöiagtigheden af de Forsitø’ som situlle anstilles med denne Maskine. Experimentator, eller den, der anstiller Forsög-ene med denne Maskine, maa niiiag-tig-en paasee, at Massen Q, som han understotter ved Hjælp af Pladen hik ved Nulpunktet paa Scalaen, ikke begynder at synke for eller efter Secundslaget paa Tidsmaa- leren, hvilket nogen Övelse letfelig’ lærer. Den væsentlige IXytte af dette Instrument er, at det gjör en bestemt Iagttagelse af de ved Tyngden bevirkede Phænomener mueligp og- let for Sandserne. Vel have Theorie og- Erfaring: bestemt lært os, at et Legeme paa Jordens Overflade i det forste Secund af sit frie Fald gjennemlöber rliinlandske, eller engelske Fod, som er 195 engelske Tommer, og at det siden fortsætter sit Fald med en jevntvoxende Hastighed, saaledes, at de gjennemlöbne Rum forholde sig: som Qvadra- terne af de dertil anvendte Tidsdele, samt at det Lederne, som formedelst Tyngden i en bestemt Tid har gjennemlöbet et bestemt Rum, har derved erholdt en Hastighed, hvorved det i det næste li^esaa langte Tidsrum han med en eensformi^ Hastighed gjennemlöbe et doppelt saa stort Rum. Imidlertid blive de saaledes gjennemlöbne Rum i saare kort Tid saa betydelige, at de hua vansie- ligcn, ja næsten umueligen ved vore Sandser kunne bestemt iagttages; men denne Vanskelighed vil ilske bomme i Betragtning, naar det han bringes derhen, at Tyngden som frembringer Faldet af Lege- met, ildtuns virlter paa en Deel af dets Masse, istedctfor som sædvanlig-en at virke paa Legemets hele Masse, livilLet bevirlæs ved denne Maskine. Det er da tydelig-t, at Legemet vil erholde en saa mange Gange mindre Hastighed, og- altsaa i samme Tid gjennemlöbe et saa mangre Gange mindre Rum, som den omtalte Deel indeholdes i den hele Masse. Saaledes, om et Legemes hele Masse var deelt i 64 ligestore Dele, af hvilke hver var liig Vægten 1 M, og altsaa hele Massen liig* Gi M, men Tyngden hun virkede paa een Deel eller paa 1 M, da vilde dette Legeme kun falde med en Hastighed, som var af* den Hastighed, hvormed det maatte falde, om Tyngden virkede paa clets hele Masse, og, Legemet vilde altsaa i det forste Secund gjennemlöbe af 192 Tommer, som er 5 Tommer.*) Massen, som ved dette Instrument sættes i Bevægelse er Væg-tene ved Q og R. Men hertil maa reg- nes, saavel Vægten af selve Messing-shaalerne og- Krog-ene ved Q og’ R, hvilke, som ovenfor sag-t, veie 12 M, som og- Inertien af Hjulværket MN, livis Modstand, ifölge de af Aiwootl angivne Forsög- og- Beregninger, anslaaes til 2 Untzer, altsaa til 8 M. Massen maae derfor antag-es at udgjöre 20 M, foiuden de ved Q og R paahæng*te löse Vægte. Vil man nu bestemme? livorineg’en Væg’t man sisal lægge paa hver af Messmgsfcaalerne O og- R, for at hele Massen, formedelst en paa den ene Skaal tilladt faldvirltende Væg-t af bestemt Störreise, Lan erholde en bestemt Hastighed, da erindre man blot, at man fra hele Massen maa drage saavel de ovennævnte 20 M, som den Væg-t, der, lag-t paa den ene Skaal, skal ved sin Tyngde ophæve Ligevægten imellem begge Masserne, for at bevirfce Faldet, samt at den derved fremkomme Rest af Massen maa fordeles lige paa beg-ge Skaalerne Q og' R. Saaledes, naar hele Massen, som för sagt, bestaaer af 64 M, men Tyngden skal kun virlæ paa een Deel deraf, eller 1 M, da maa fra de 64 M trækkes 1 M + 20 M eller 21 M, og den derved fremkomne Rest 45 M, deles i to lige Dele, altsaa 21J M, som da er den Væ^t, der maa hænges paa hver Sltaal Q og' R. For at imdgaae brudne Tal ved Forsögene antages Faldet af et Legeme i det förstc Secund kuns at være 192 engelske Tommer.