Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

41 Blandt de forskellige Forsög-, som kunne anstilles med dette Instrument, anfores her følgende: Plade FÖRSTE FORSÖG. Vil man prove de anförte Love for Faldet ved Forsög med denne Maskine, og' man f. Ex. bestemmer Störreisen af den hele Masse til 64 M, men den Deel, paa hvilken Tyngden yttrer sig, til 1 M, saa maa paa hver af Messingskaalerne Q og- R först lægges 21J M; der hviler da paa dem beg-g-e 2X21J M — 45 M, hvilket lagt til de 20 M, som udgjör Skaalernes Vægt og Hjul- værkets Modstand, udgjör 65 M. Herved vil den ene Vægt ved Q være i fuldkommen Ligevægt med den anden Vægt ved R. Lægger man nu paa Q endnu en Vægt af 1 M, saa bliver hele Massen 64 M; men denne sidste tillagte Deel har ingen Modvægt ved R; den vil fölgelig falde formedelst sin Tyngde; men ved dette Fald sætter den tillige hele Massen Q i Bevægelse, og saa- ledes forholder sig? da virMgen den Deel af Massen, hvorpaa Tyngden virker, til den hele bevæ- gede Masse, som 1 til 64. Efter det forhen anförte bliver det Rum, som Q herved gjennemlöber i en Secund, 5 Tommer, og* da fremdeles de g-jennemlöbne Rum forholde sig som Qvadraterne af Tiderne, saa g-jennemlöber Q i to Secunder et Rum af 22 . «5 Tommer = 4.5 Tommer 42 Tommer5 i tre Secunder et Rum af 52.2 Tommer = 9.5 Tommer = 27 lommer; i fire Secunder et Rum af 4^ . 5 Tommer ■—— 11». 5 lommer — 48 Tommer o. ß. v. For at overbevise sig- herom, skrue man Messing-pladen U fast ved den tredie Tomme, efter at Uhret er sat i Bevægelse, og Pendulet gjör jevne Secundsvingningperj man lade nu Staa- ten Q hvile paa Underlag-et hik (Fig. 5), som holdes i Haanden, noiagtigen paa IXuIpunltfet af Scalaen ST: man trække dernæst nöiagtigen ved Secundslaget Underlaget hik bort; Skaalen Q maa da synke, og: man vil see og’ höre, at Skaalen Q, med det folgende Slag af Pendulet, slaaer imod Pladen U; det faldende Legeme har altsaa virkelig- i 1 Secund g-jennemlöbet 5 Tommer. ANDET FORSÖG. Vil man med samme Masser gjentage Forsøget med Faldet i flere Secunder £ Ex. i 4, saa vil det derved gjennemlöbne Rum være == 5.42 = 5.16? 48 Tommer. lil den Ende skrue man Pladen U fast ved den 48de Tomme, og understötfe Skaalen Q ved Nulpunktet 5 Q vil da synke naar den overlades til sig- selv, og? stöde imod Pladen U, nöiagtig- med det fjerde Secundslag'. TREDIE FORSÖG. IVaar den samme Masse 64 M, som ved de foregaaende Forsög tragtes til at falde forme- delst Tyngdens Virkning-'paa 1 M, nu bringes til at falde formedelst Tyngdens Virkning paa 2 M, 5 M, 4 M o. s. v., da ville d<* herved gjennemlöbne Rum blive 2, 5, 4 Gange större end de, som i lig’e Tider bleve gjennemlöbne ved de forrige Forsög1, eller i Almindelighed: Ved lig-e Tider og’ ligestore bevægrede Masser forholde sig- de gjennemlöbne Rum, som de faldvirkcnde Dele af Massen. Saaledes, dersom Massen er den samme som ved forrig-e Forsög-, altsaa 64 M, men Tyngden virljer paa en fire Gang-e saa stor Deel, altsaa paa 4 M? da ville de i samme Tid gjon- neralöbne Rum være 4 Gang-e saa store som for? altsaa 12 Tommer i et Secund 9 48 Tommer i 2 Secunder, 108 Tommer i 5 Secunder o. s. v. Man lægge 20 M paa Skaalen R og- 24 M paa Skaalen Q, saa ere Masserne = 64 M. Man sætte Pladen U paa 12 Tommer, og: Skaalen Q vil na stöde derimod ved Slutningen af det förste Secund af sit Fald. Sætter man Pladen Ü paa 48 Tommer, da vil Skaalen Q slaae derimod ved Slutningen af det andet Secund o. s. f. 6