Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

 TIENDE FOUSÖG. Aa ar tvende forslyellige Masser med accelereret Hastighed gjennemlöbe lige store Rum i lige Tider, da forholde Masserne sig- til hinanden som de fald virkende Dele af samme. Saaledes naar tvende Masser 64 M og 48 M gjennemlöbe samme Rum i samme Tid, og- altsaa erhverve samme Hastighed, ville de faldvirkende Dele forholde sig- som 64: 48 d. e. som 4.5. Man lægge paa R 21 i M, paa Q 21J M, og“ en Stang- W = 1 Mj Massen er da 64 M, ogr den faldvirhende Deel af samme I M = af hele Massen. Fastskrues Ringen V ved den 12te og- Pladen U ved den 24de Tomme, vil Skaalen Q efter 2 Secunder deponere Stangen, og efter 5 Secunder træffe Pla- den U. Dernæst læg-gc man paa R M og’ paa Q 15g M foruden en Stang- W = | M? da er hele Massen = 15-| M •+- M + j- M + 20 M = 48 M, og? den fa Id virke ude Deel = J-M = ^L. af Massen. Lader man altsaa som för Ringen V blive ved den 12te og* Pladen Ü ved den 24de Tomme, da vil Skaalen Q efter 2 Secunder deponere Stangen, og efter 5 Secunder træffe Pladen IL Ved begge disse Forsøg- vare de med accelereret Bevæg-else gjennemlöbne Rum 12 Tommer, de dertil anvendte Tider 2 Secunder, de erhvervede Hastigheder 12 Tommer i 1 Secund. Masserne forholdt sig som 64 :48 eller som 4:5, og de faldvirkende Dele som 1 : J eller som 4:5 d. é. som Masserne. ELLEVTE FORSØG. IVaar tvende forskellige Masser med den samme accelererende Kraft gjennemlöbe i Faldet Ibi’sLjeilige Rum, da maae de derved erholdte eensformig,e Hastigheder forholde sig: til hinanden som Qvadratrodclerne af de under det accelererede Fald g-jennemlöbne Rum. Man læg-g-e 85^ M paa Skaalen R og lig-esaa meget paa Skaalen Q, og desuden Stangen W = 1 M; den hele Masse vil altsaa udgjöre 192 M, og- den accelererende Kraft 1 M eller hele Massen. Man sitrue nu Ring-en V ved den forste og Pladen U ved den tredie Tomme; Skaalen Q vil da, naar den overlades til sigr selv, synke med accelereret Hastighed, og- aflæg-g-e Stang-en W efter det förste Secund paa Ringen V, hvor næst den vil vedbliv eat synke med eensformig? Hastighed, og- slaae imod Pladen U ved Enden af det andet Secund. Man fordele dernæst Massen 1251 >|, saaledes, at paa Skaalen R lig-ger 61^ M og1 paa Q ligre saamejjet, foruden Stangen W r—4 hele Massen er altsaa 144 M og den acce- lererende Kraft J M, eller T|? = af hele Massen. Man skrue Ring-en V ved den fjerde og Pladen U ved den ottende Tomme; Skaalen Q vil nn synke med accelereret Bevægelse, og efter 2 Secunder aflægge Stangen W, paa Ringen V? og* med eensformig- Bevægelse slaae imod Pladen U ved Udlöbet af det tredie Secund. De med eensformig- Hastighed ved disse Forsög* gjennemlöbne Rum: 2 Tom- mer og- 4 Tommer, forholde sig- altsaa til hinanden som Qvadratrödderne af de med tiltagende Hastig- hed gjennemlöbne Rum thi 2 : 4 =: V 1 : 4. TOLVTE FORSÖG. At Tyngden ligesaavel retarderer enhver Bevægelse fra Jordens Center, som den accelererer enhver Bevægelse mod Jordens Center, at denne Bevægelse aftager i lige Tidsrum i Forhold til de ulige Tal 9, 7, 5, 5, 1, og: at alle de anförte Tilfælde ved den accelererede Bevægelse ere omvendt anvendelige ved den retarderede Bevægelse, Kan ligeledes ved Jttwoods Maskine gjöres anskueligt for Sandserne. Et Exempel være nok til at gjöre denne Sag indlysende. Man læg-ge paa Skaalen R 21J M og: paa Skaalen Q 20* M, foruden Stangen W = 2 M. Den lide Masse vil altsaa udgjöre 21| M + 20J M + 2 M + 20 = 64 M. Sltaalen Q har en Overvægt af 1 M over Skaalen II, og" den fald virkende Deel eller den accelererende Kraft er altsaa 1M eller i;'r Deel af hele Massen: Skaalen Q Plade VI.