Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

46 Plade maa derfor ved Faldet gjennemlöbe 12 Tommer i de forste 2 Seciincler, og ved det andet Secund VI. aflægge Stangen VV paa Ring-en V, dersom denne befinder sig? ved den 12te Tomme; men herved bliver Skaalen Q lettere end Skaalen K. fla den nu har 1 M mindre end denne; dens erholdte Hastig- hed vil derfor eensformigen aftage, formedelst den tiltagende Kraft i R som er 1 M; da nu hele Massen, efter at Stangen W er deponeret, er 62 M, maae R blive i Stand til i det forsfe Secund, med en tiltagende Hastighed at gjennemlöbe Tommer, som er Qvotienten af 192 divideret med 62 og: i to Secunder 121^ Tommer* men da R erliolder denne accelererende Kraft i det samme Öieblik, som Q formedelst sin accelereretle Bevægelse har erholdt Kraft til med eensformig: Hastighed at gjennemlöbe 24 Tommer i to Secunder, saa ophæver R ved sin Modstand ligesaa megen Bevæ- g-elses-Kraft i Q, som den selv besidder. Hastigheden af Q i to Secunder vil derfor ikkuns blive Tomme, nemlig- 24—12^^ Tomme = 11^ Tomme. INaar derfor Ringen V ved dette Forsög* skrues paa den 12te Tomme, og* Pladen U paa 251^ Tomme, da vil Skaalen Q efter to Secunders Forlob aflægge Stangen W paa Ringen V ; den taber nu sin tiltagende Hastighed, og: bevæger sigr med en Hastighed, som idelig- aftager formedelst den tiltagende Kraft i Skaalen R, indtil den efter 2 Secun- der, altsaa ved den fjerde Secund fra Begyndelsen af Faldet, svagt berörer Pladen U, efter hvilken Beröring den stiger i Veiret, formedelst det accelererede Fald af Shaalen K. Ved Forsögene over den retarderede Bevægelse, kommer Gnidningen af det store Hjul G med sin A.xe paa de mindre Hjul c, cl, e, £> hvor liden den end er, i Betragtning-; den er af Atwood anslaaet til 5 Gran, hvilke derfor maa læg-ges paa Skaalen, naar man vil vente et nöiagtigt Udfald. *) § 16- Bevægelsen af et Legeme i en skraa Retning“ imod Horizonten, maa ansees som om den skete paa en Skraaplan (planum inclinatum). Leg-emet, som staaer eller glider derpaa, vil ligrsaavel falde ♦) Da den større eller mindre Nøjagtighed af Hjulenes og Axernes Afdreining ved den atwoodske Fald- maskine nödvendigen maa gjöre en Forandring: i den Störreise, der ved hvert Forsög maa lægges fil for Hjulværkets Modstand, og som i de anförte Forsög' var anslaaet til 8 Mj saa er det ved en ny Maskine nødvendigt at kunne skaffe sig en Bestemmelse af denne Störreise, hvilken let kan erholdes ved Forsög paa folg ende Maade. Den Störreise, der formedelst Hjul værkets Modstand maa lægges til de paa Snoren paahængte Vægte, og; som ved ovenanførte Forsög var anslaaet til 8 M, bestaaer egentlig* af tre Dele, nemlig’: 4) den Modstand, som Inertien af Tridsens Masse foraarsager, 2) Gnidningsmodstanden af Axen, 3) Snorens Modstand imod sin Boining’. Af disse er den förste constant for en hvilkensomhelst paa- hængt Vægt, de to andre derimod voxe i Forhold til de paahængte Vægte. Dersom man, som i förste Forsög1 2 3, havde ladet hver paahængt Vægt være 21^ M, som lagt til Skaa- lernes Vægt = 12 M udgjör ialt 55 M, og: den faldvirlsende Deel være 1 M, saa er allerede viist, at da hele den Masse, hvorpaa Bevægelsen af Faldet skal fordele sig, er 56 M, det gjennemlöbne Rum da, dersom Hjulværket aldeles ingen Modstand gjorde, vilde være -A(r af det ved det frie Fald gjennemlöbne, altsaa i et Secund . 192 Tommer eller Tomme. Piaar man imidlertid anstiller Forsøget, finder man, ved at flytte Pladen Ü op og1 ned saalænge, indtil Skaalen Q nöiagtigp træffer den ved üdlöbet af det förste Secund, at dette ilike vil slsee ved 3| Tomme, men f. Ex. ved den tredie Tomrne. Denne Forskellighed i Beregning og Forsög hidrörer da nödvendigen fra Hjul vær- kets Modstand, der som bekjendt kan betragtes som en Vægt, der tænkes hængende paa Snoren, og-