Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

47 naar det feiler den fornødne Understøttelse, som om det var aldeles overladt til sig* selv, og’ det vil i sit Fald fölg-e de samme Love, som om Faldet var frit og- perpendiculairt paa Horizonten. Man kan forvisse sig' derom ved folgende Instrument. FÖRSTE INSTRUMENT. AB og- CD (PI. 6 Figp. 4) ere tvende omtrent 12 Fod lange Metaltraade, der spændes paral- lelle med hinanden, under en Vinkel af nogle og tyve Grader mod Horizonten, saaledes, at der omtrent er en Afstand af 5 til 4 Tommer imellem dem. Paa Traaden AB, der ved afsatte Mærker er inddeelt i 14 eller 16 ligestore Dele, g-lider en liden Vægt E af Messing: paa to smaae Ruller. Paa livilketsomhelt Sted af Traaden CD befæstes en liden Klokke F. Fra Messingvægten E böier en liden Metaltraad sig ud, saaledes at E ikke kan Lomme forbi Klokken F? uden at denne sidste bevæger sig-, og giver et tydeligt Slag. GH er et Pendul, hvis Undse II sættes saa liöit eller saa lavt, at Pendulet netop gjor een Svingning’, medens Væg-ten E glider ned over den forste af de paa Messingtraaden AB afsatte ligestore Dele. Dette Pendul lofter ved hver Svingning' en liden Hammer I, som slaaer paa Klokken K, der maa have en forskjellig- Lyd fra den forhennævnte Klokke F; Pendulstangen GH maa, ved sin Svingning- med dens överste Ende L? kunne lösne en Silketraad^ hvorved Vægten E holdes i en let Tang’ eller Klemme M, indtil den sital begynde at glide. Man sætter Vægten E paa den förste Afdelings överste Endepunkt, eller paa Nulpunktet af tie Dele, i hvilke Metaltraaden AB er inddeelt, og- man forkorter eller forlænger Svingningerne af Pendulet GH ved at lofte eller sænke Lindsen H saalænge, indtil enhver af Svingningerne nöiag-fig- fuldfores i samme Tid som Vægten E behöver til at ßjennemlöbe den förste eller i Almindelighed en af Afdelingerne paa Traaden AB. IVaar dette noiag-tig: er afpasset, fæstes Vægten E ved Silketraaden i den lille Tang: M, saaledes at den ydre Kant af E nöiagtig: befinder sig: ved Nulpunktet paa Traaden AB; Klokken F skrues fast paa Metaltraaden CD, noiag-tig ligeoverfor Endepunktet af den Forste Afde- ling' paa AB. Man sætter nu Pendulet GH i Bevægelse, som ved dens fürste Svingning’ lofter Hammeren I i Veiret, hvorved folger Slagpet paa Klokken K, som angiver det Öieblifc, da Pendulets överste Ende L løsner Silketraaden af Tangen M, hvorved Vægten E beg-ynder at g-lide. Den vil nn ved det andet Slag? af Klokken K have gjennemlöbet den forste Afdeling? paa Metaltraaden AB, og derfor slaae imod Klokken F paa Metaltraaden CD, i samme Öieblils som Pendulet fuldender Plade VII. Fig. 4, som fölgelig- maa lægges til de anførte 56 M, der virkelig befinde sig der; lad denne Störreise, der er ubekjendt og* skal söges, benævnes med x. Da man nu veed, at de gjennemlöbne Rum for lige- store Tider, og ligestore faldvirkende Kræfter forholde sig’ omvendt som de Masser, hvorpaa Faldet skal fordeles, saa han man danne folgende Proportion: 3| Tomme: 3 Tommer = (56M + x): 56M, hvilket giver: 56Mx3| = (56M + x)x 3 eHer 492 M = 168 M + 3 x altaT \_mM-mjT2 24 M 3 3 Følgelig’ fandtes paa denne Maade den Störreise x, eller Hjulværkets Modstand at være = 8 11 Da en lille Feil i Iagttagelsen af det Rum, Legemet ved Faldet gjennemlöber, bliver af desto större Betydning, jo mindre de gjennemlöbne Rum ere, saa maa man helst anvende Faldet igjennem flere Secunder til dette Forsog1.