Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

48 Plade den anden Svingning, og frembringer Slaget paa Klokken K. Man gjentag-er det samme Forsøg, VII. dog: saaledes, at Klokken F er sat lig-efor Endepunctet af den fjerde Afdeling: af AB, og- man vil Fig. 1. da paa samme Maade see Vægten E gjennemlöbe de fire Afdelinger af Metaltraaden AB, medens Pendulet gjör to Svingning-er; sætter man Klokken F ligefor den niende Afdeling' af Metaltraaden AB, da vil E stöde imod Klokken F med Udgangen af den tredie Pendulsving,ning‘; den vil g-jen- nemlöbe de sexten Afdeling-er i fire Pendulsving-ninger o. s. f., og' saaledes viser dette Instrument, at de ved Tyngden paa Skiaaplanen gjennemlöbne Ruin voxe som de ulige Tal 4, 5, 5, 7, 9, og forholde sig: til hinanden som Qvadraterne af de brugte Tider. Uagtet Tyngden virker paa ethvert Legeme, som bevæger sig: paa en Skraaplan, og* Legemet i sin Bevægelse herved folger de samme Love, som finde Sted ved det frie Fald, er Bevægelsen paa Sltraaplanen dog- meget langsommere end i det Frie, og- det i Forhold til Skraalieden af Planen; thi Legemet, som befinder sigr paa en Shraaplan, understottes for en Deel af Planen, og det desto- mere, jo mere parallel Planen bliver med Horizonten, indtil det tilsids!, naar Planen er fuldkommen horizontal, aldeles understottes og* silihres mod Fald. Tyng-dens Virkning? paa Legemet svækkes altsaa i Forhold som man formindsker Heldning’svinkelen af Planen, hvorpaa Legemet bevæg-er sig-, og- Legemet, som herved folger Tyngdens Love, maa derfor i samme Forhold g-jennemlobe mindre Rum. Da nu Hastigheden, hvormed et Legeme bevæger sig paa en slsraa Plan, forholder sig til den, hvormed Leg-emet bevæger sig: perpendiculair imod Horizonten, saaledes som Sltraa- planens Höide forholder sig* til dens Længde, og- altsaa, dersom Planen var 5 eller fire Gange saa lang: som hoi, inaatte Legemet, som bevægede sig: paa denne Plan, ogsaa huns gjennemlöbe eller I af det Rum, som det i samme Tid vilde bave gjeimemlöbet ved det frie Fald5 saa folger deraf, at et Legeme netop behöver samme Tid for at gjennemlöbe en hvilkensomhelt Chorde som den verticale Diameter af en og- den samme Cirkel, hvilket fremstilles synligpen ved folgende Instrument ATVDET INSTRUMENT. Fig. 2, a. En Stander eller flad Træstang; AB (Pi. 6, Fig’. 2) hviler og: er befæstet paa det trebenede Fodstykke C 5 den sættes i fuldkommen vertical Stilling* formedelst Skruerne D, D, D, hvilket det paa Stangen frithæng-ende Lod udviser. Paa dette Stykke AB er fastgjort saavel en stor cirkelformigp Træring- RUR, som en lige Træstang EF, hvori efter dens hele Længde er udhulet en Rende, omtrent af 7 Liniers Dybde; denne Stang: bevæg-er sig’ ved E i en Hængsel, og' kan ifolg-e denne sin Bevægelighed forestille enhver Chorde i Halvcirkelen, som begjæres. Paa dette Slyhlie EF passer en fiirkantet Messing1 Indfatning- G, der efter Behag kan skydes op og- ned, samt med en Skrue fæstes til den yderste Peripherie af Træringen URR. Paa deime Messing Indfatning- G er desuden anbragt en Messing-Hap, som vender mod Renden i EF? og- derved hindrer en liden Mes- singkugle som læg-ges i Renden, fra at falde, men som, naar man vil, kan med Lethed aabnes, hvorved Kuglen ruller ned igjennem Renden i EF. Denne Indretning: er for mere Tydelig-heds Fig 2, b. Skyld forestilt særskilt ved EFG (Fig1. 2, b). Paa den överste Ende af Stangen AB er ved Overkanten af Træringen RR befæstet et lidet langagtig-t Træstykke H, hvorig-jennem er boret fra oven og1 ned ad en Aabning: af den Störreise, at en liden Kugle af 6 til 7 Linier i Diameter fcan falde derigjennem, Denne Aabning lukkes formedelst en liden Messing-Hap, som er befæstet ved en Hængsel til Træstylihet H? og* kan altsaa hænge enten verticalt ned i sin Hængsel, hvorved Aab- ning-en er fri, eller og: ligge horizontalt, hvorved Aabning-en er lukket, saaledes at Kuglen ikke kan