Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

49 falde ud. For at denne Klap han holdes i den horizontale Stilling-, er en Sideldap af hamret og fjederagtigt Messing: anbragt paa Enden af Træstykket H, imod hvilken Blindklappen kan hvile. I Sideklappen er en Silkesnor befæstet, hvis anden Ende er fæstet i Klappen G, saaledes at man med et lille Bylt i Snoren paa eeng-ang- kan aabne begge Klapperne i G og- H, hvorved beg-ge Messing- kuglerne paa engang’ falde, og1 imodtag-es i Kassen I, som dertil er anbrag-t imellem Instrumentets Fod, og- den store Trærings underste Deel. Man befæster Stang-en EF efter Behag- ved Skruen G, paa hvilhetsonilielst Sted af Træringen URR, og* lægger dernæst to ligestore Kugler omtrent af 6 Linier i Diameter, den ene under Pladen ved G, den anden paa Pladen som lukker Hullet i H; man trække dernæst i Silkesnoren ved K? saaledes at begfge Klapperne paa eengang’ aabnesj begge Kuglerne ville da hores paa eeng-ang- at slaae imod Kassen I. Man befæste Stangen EF efter Behag1 paa et andet Sted af Træringen RR, hvorved den forestiller en anden Cliorde af Halvcir- kelen HGRE; man gjentage dernæst det samme, og man vil see, at begge Kuglerne ville paa eengang- og- i det samme Öieblik stöde imod Kassen I; saaledes viser dette Instrument, at den ver- ticale Diameter og- enhver Chorde af en Cirkel gjennemlöbes i samme Tidsrum, uden Hensyn til Diameterens Læng-de imod Chorden. Denne Sætning- staaer saa nöie i Forbindelse med Læren om Pendulsving^ning'erne, at disse ikke ganske kunne forbigraaes, uagtet det meget lidet og? ubetydelige, som Erfaring- eller Forsog* herved ere i Stand til at lære. — Man kalder et Pendul ethvert tungt Legeme, som er ophængt i en Traad eller Stang-, hvis anden Ende er i Stand til at bevæg-e sig om det faste Punct, til hvilkel det er befæstet. Oploftes et saadant Leg-eme, ophængt i en Traad eller Stang?, og- overlades til sig’ selv, da vil det falde formedelst Tyngden5 det erholder herved en Hastig-hed, ved hvilken det er i Stand til at stige til samme Hoide som den, hvorfra det var faldet; den Bue som Legemet herved gjennemlöber, saavel ved sin Stigen, som ved sit Fald, kaldes Pendul- svinjjning’ eller (Oscillation). Den malhema tiske Betragtning? gaaer ud fra det ‘enkelte eller ideale Pendul, hvor Traadcn eller Stang-en forestilles uden Tyng-de, og- Endepunctet alene som tung-t. Det sammensatte Pendul ha ld es det, hvor flere tunge Legemer hænge et over det andet paa Stangren, eller hvor Stangen selv har Tyr.g’de. Uagtet der i like gives noget enkelt Pendul, betragtes ethvert sam- mensat Pendul dog: som saadant, og- dets Læng-de regnes fra Ophængning’S-Punctet og* indtil Midt- punktet af Svingningen. Man ophænge paa det sidst beskrevne Instrument (PI. 7, Fig*. 2) et Pendul MR i M; man vil da erfare: 1. At Pendulet naaer ved sin Svingning- samme Höide paa den anden Side af Svingningens laveste Punct E? som den, fra hvilken det er faldet. 2. At et Legeme, som bevæger sig: i en Cirkelbue omkring- dets Centrum, gjeniiemlöber denne Bue in ('gel hastigere end Chorden af samme Bue. 5. At denne Forsltjel bliver desto Lj endeligere, jo större Cirkelbuen er som Legemet g-jen- nemlöber. 6. At et Pendul af nogen betydelig- Længde, som svingrer i meget smaae Buer, udkræver omtrent den samme Tid til at fuldfore en Svingning, som den, der vilde udfordres til Faldet af et Legeme igjennem Chorden af den samme Bue. 7. At Væg-ten af Pendulerne ing’en Indflydelse har paa Varigheden af deres Svingninger. 8. At Svingningerne af det samme Pendul, ere (for Öiet) isochroniske, eller ligevarende, uden Hensyn paa Störrelsen af Buerne, som det gjennemlöber. Plade VII Fig. 2. 7