Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

50 Plade 7. At Penduler af forslyellig: Længde fuldfore deres Svingninger i forskellige Tidsrum, og- at Tiderne, i hvilte Svingningerne vare, forholde sig: som Qvaclradriklderiie af Pendulernes F’g-2- Længde; saaledes vil et Pendul, som er fire Gange saa langt som et andet, som LE, gjöre een Svingning?, imedens det fire Gange saa lærte Pendul NE gjör to Svingninger. I Det er ovenfor sag-t, at Svingningerne af det samme Pendul ere isoclironislte, dog: er saadant ikkuns apparent, eller saavidt Öiet formaaer at skjelne, og: ikkun i uendelig- smaae Cirkelbuer, thi skulle Svingningerne i al Strenghed være fuldkommen isoclironiske (ligevarende), da han saadant ikkuns skee i Cycloidebuen. Cycloiden kaldes den krumme Linie, som et Punct af en rund eller kredsformig* Plan beskriver, naar den ruller sig- hen af en lige Linie5 dens fornemste Egenskaber kunne gjöres ansliuelig-e ved folgende Instrument. TREDIE INSTRUMENT. Fig. 3. Imellem de tvende vertical staaende Stivere B og C (PL 7, Fig 5), som ere befæstede paa det horizontale Fodstykke A, gpaae tre Messingrör eller Render, af hvillæ Stykket DE udojor en Deel afen Cycloidej FG udg-jör en Deel af en Cirkelbue 5 HI fremstiller Clioi’den af denne Bue. K er en liden Messingplade, som er udskaaren saaledes, at den han indsættes paa engang i alle tre omtalte Messingrender. I hver af de ovenmeldte to Render FG og: HI lægges en liden Messing-luig-Ie af omtrent 6 Linier i Diameter, som holdes i den överste Ende af enhver af Renderne ved Hjælp af Pladen K. Tager man nu Pladen K bort, da ville begge Kugler i samme Öieblifc beg-ynde at falde, og- man vil da see, at Buen FG gjennemlöbes liurtig-ere end den tilliorende Chorde HI, i hyorvel Slutning^hastiglieden, som den faldende Kugle paa hver af disse tvende Veie erholder, maa være den samme, eftersom Cirkelbuen FG er at ansee som en uendelig- ofte brudt Skraaplan af samme Höide som Skraaplanen HI. Lægder man nu, ligesom ved forrige Forsøg, en liden Messingkugle i enhver af de bueformig'e Render DE og- FG, og- lader dem beg-g-e paa eengang beg-ynde deres Fald, da vil man see, at den cycloiclalske Rende DE gjennemlöbes endnu hurtig-ere end Cirkelbuen FG. Læg’g-er man ved et andet Forsög: en Kugle ved den cycloidalske Rendes överste Pnnct, og- en anden Kugle paa hvilletsomlielst andet Punkt i samme Rende f. Ex. i Midten af Buen, og- slipper beg-g-e Kugler paa eeng-ang-, da ville de i samme Öieblik naae Cycloidens Endepunct E, uagtet den ene ikkuns liar gjennemlöbet den lialve Bue, imedens den anden liar gjennemlöbet den hele Bue. Saaledes viser da dette Instrument, at Cycloiden virkelig: fortjener IVavn saavel af Linien for det hurtigste Fald, som af Linien for de lige hurtig-e Fald (den bracliystochronishe og’ isochronislte Linie). § 17 Instrumenter^ som vise Virkningen af Tyngden i Forbindelse med en anden Kraft. Dersom flere Kræfter virke paa eeng-aiig og: efter forskj eilige Retninger paa et Legeme, da kan dette (saaledes som ovenfor er viist § 10) ikke folge nogen af disse Retninger særskilt 5 det maa fölg-e Middelkraften og- Middelretning-en imellem de Retninger, under hvilte cle forslsjellig-e Kræfter sög'e at virke derpaa. Naar et Leg-eme hastes parallel med Horizonten eller skrå a derimod, da maa det være underkastet Virkningen af tvende Kræfter, nemlig den fremhastende (projectile) Kraft, efter hvilken Legemet skulde vedblive at bevæge sig-, enten parallel med Horizonten eller shraa derimod,