Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

Plade Kraft og Tyngden virke; thi da den hastende Kraft ophorer fra Udkastelsens Öieblilt at virhe paa VII. Legemet, og: ilslse som Tyngden folger det under hele Bevægelsen, saa kan og- den ved denne Kraft alene frembragte Bevægelse ikke være andet end eensformig-, hvorved altsaa de i forskellige Tider lilbagelagte Rum forholde sig- som Tiderne; derimod maa Tyngden, som bestandig under Bevægelsen virker paa Legemet, frembringe en jævnvoxende Bevægelse mod Jordens Center, ved hvillten Bevæ- gelse de i forskellige Tider gjennemlöbne Rurn maae forholde sig- som Qvadraterne af Tiderne. Udkastes nu et Legeme i en Retning-, som er parallel med Horizonten, da er Retningen af den ved Tyngden akne frembragte Bevægelse lodret paa Retningen af den alene ved den udkastende Kraft frem- bragte Bevægelse, og da nu de formedelst den udkastende Kraft alene gjennemlöbne Rum forholde sig- som Tiderne, men de formedelst Tyngden alene gjennemlöbne Rum som Qvadraterne af Tidernej saa forholde og- de formedelst Tyngden alene gjennemlöbne Rum sig’ som Qvadraterne af de formedelst den udkastende Kraft alene gjennemlöbne Rum. Det udkastede Legeme, paa hvilket beg^e disse Kræfter paa eengang virke, beskriver altsaa en Bane, hvis Retning hvert Öieblili forandres, følgelig en krum Linie, og1 i denne kumme Linie forholde sig- de formedelst den ene af de lodret paa hin- anden virkende Kræfter gjennemlöbne Rum som Qvadraterne af de formedelst den anden gjennem- löbne Rum. Men en krum Linie, der har disse Egenskaber, baldes en Parabel, og- et Legeme, som udkastes efter en med Horizonten parallel Retning:, beskriver fölg-elig- en halv Parabel, da Legemet i Udkastelsens Öieblik har sin storste Höide. Udkastes derimod et Legeme efter en Ret- ning, som danner en skjæv Vinkel med Horizonten, da kan den udkastende Kraft tænkes oplöst i tvende: en, som vil fore Legemet parallel med Horizonten, og- en anden, som vikle fore det lige opad, eller i en paa Horizonten lodret Retning. Hver af disse Kræfter maa naturlig-viis tænkes at meddele Legemet en eensformig- Bevægelse 5 men den forste Kraft vedbliver at virke under Lege- mets hele Bevæg-else, hvorimod den sidste vil af Tyngden modvirkes, og- omsider ophæves, fordi Tyng-den medförer en accelereret eller voxende Bevægelse nedad, hvorimod den omtalte Kraft kun meddeler Legemet en eensformig- Bevægelse opad. Fra det Öieblili af, at Tyngden har overvundet den opadstræbende Deel af den udkastende Kraft, vil altsaa den eensformige Deel af Legemets Bevæ- gelse bestemmes blot ved den med Horizonten parallelle Deel af samme Kraft. Og da saaledes Leg-emets Bevægelse, saavel under den stigende som under den faldende Deel af samme, har været sammensat af en eensformig- og- en voxende Bevægelse, og de ved den sidste af disse gjennemlöbne Rum, som ved det forsfe Tilfælde er viist, forholde sig: som Qvadraterne af de ved den forste gjen- nemlöbne, saa er og1 ved denne Bevægelse en Parabel fremkommen; og- et Legeme, der udkastes under en skjæv Vinkel med Horizonten beskriver folg-elig- en heel Parabel. ANDET INSTRUMENT til at vise Legemers parabolske Bevægelse under Faldet. Fig. 5. AB (PI. 7, Fig:. 3) er et aflangt Bret, hvis fuldkommen horizontale Stilling tilveiebringes ved (rende i AB anbragte Stilskruer. Dette Bret tjener til Fodstykke for en derpaa lodret staaende Træplade CE, til hvilken der i C er befæstet en Snor med et Lod, der tjener til at vise den ver- ticale Stilling? af Linien CA, og- den deraf folgende horizontale Stilling af Breitet AB. I denne Træplades överste bueformige Deel er indplöiet en Rende af 6 til 7 Liniers Brede. Til Bag-siden af CD stötter sigr endnu en Træplade EF, paa hvilken ere optrukne nogle horizontale og: nogle I / /