Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

55 verticale Linier, saaledes, at de verticale Liniers Længde, talte fra den ovennævnte Rendes Ende- Plade punct E, forholde sigr som Qvadraterne af de tilsvarende horizontale Liniers Længde. Heraf folger VII. da, at den g-jennem de horizontale Liniers Endepuncter trukne krumme Linie er en Halvparabel. Paa et Par Steder af denne krumme Linie ere anbragte tvende fral Stykket EF i vertical Stilling* udstaaende Ring-e, omtrent en Tomme i Diameter, og: ved Enden af den et lidet rundt Hul G af samme Störreise. Man lader en Messingkugle, omtrent 6 Linier i Diameter rulle ned igjennem Ilenden CE fra dens överste Endepunct C. Denne Kugle vil da herved erholde en med Horizonten parallel eeiisformig- Bevægelse, formedelst hvilken den, da Tyngden tillige virker, vil, efter at have forladt Renden, sees at falde g-jennem begge Ring-ene og* blive liggende i Hullet G. Kuglen beskriver altsaa herved den paa Planen aftegnede halve Parabel. TREDIE INSTRUMENT, hvorved et Legeme kastes i Feiret, og gjennemlöber en heel Parabel. AB (PI. 7, Fig-. 6) er en lille Vogn paa fire Hjul, som sees her i Perspectiv, i Fig’. 8 i Fi e Gjennemsnit og i Fig?. 7 i Plan fra den underste Side. Ethvert Par at Hjulene paa denne Vogn, saavel de forreste C og D, som bagreste E og F ere saaledes befæstede til deres Åxer, at de ikke kunne bevæges, uden tillige at sætte Axerne i Bevægelse. Disse, som ere af Staal, dreie sig- i de paa Vognens underste Side befæstede Messingbösning-er H, il, H, II (Fig-. 7). Paa Midten af Vog- i(Fig-7. nen er befæstet et Messingbæg-er G, g-jennem hvis Bund graaer en bevægelig- Tap I, der kan glide op og’ ned. Paa Undersiden af Vognen, bag1 ved Hjulene E og: F, er anbragt en Messingdkapsel eller et Fjederluius K, hvori er en sammenrullet elastisk Uhrfjeder, som paa Siden har et takket Hjul med en Spærhage, hvorved UhrQederen hindres fra at virke for det begjæres, Paa Periphe- rien af denne Kapsel K er fastgjort en Tarmstræng-, hvis anden Ende vikler sig* om en Elfenbecns Skruegang* L, der er befæstet ligre over for Fjederhuset K paa den forreste Axe imellem Hjulene C ogr D. Denne Skruegang L, der ligesom Sneglen i et Uhr har en kegleformig Fig-ur, tjener til at gjöre Bevægelsen eensformig-, som fremkommer ved Strængens Afvikling-, Paa den forreste Ende af Vognen A er befæstet en stærk og: temmelig’ tyfe elastisk Staalfjeder M, som böier sig? hen til den jgennem Bunden af Bægeret G bevægelige Tap I. Paa det Sted under Vognen, hvor denne Staalfjeder ender, er befæset en Plade af Messing* med en liden Stander TV (Fig'. 7, og efter Fig 7 og 8. forstörret Maalestok Fig-. 8), i hvilken der bevæg-er sig en Staalhage O paa en Stift ved (J. Denne Hage stilles ved Hjælp af en lille Stillepind P formedelst de paa O og paa P ved T anbragte smaae Stifter? saaledes, at Staalfjederen M jkan hvile derpaa ogp hindres fra at spring-e op mod Tappen I i Bægeret G, forinden man önsker det. Omtrent paa Midten af Standeren N, (Fig-. 8) er et Indsnit, hvorimod Fjederen M slaaer, efterat den har skudt Tappen I i Veiret, da denne ellers formedelst Slaget af Fjederen let han beskadiges. Paa Axen af Hjulene E og? F er fast- gjort en Snor, der vikler sig- om denne, og ender sig- i en aaben Lohke, hvori Stillepinden P kan læg-ges; Snoren styres ved en lille Klemme Q (Fig-. 7). Paa Overdelen af Vognen er anbragt en 7 lille Hag-e R (Fijr. 6)? som sættes mod Forhjulet C, og? saaledes hindrer disse Hjuls Axe fra at bevæge sig- för Experimentator önsker det. S (Fig’. 7) er en svær Blyplade, som er fastskruet under Vognen for at betynge den, og saaledes gjöre dens Gang- desto sikLrere.