Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

77 Instrumentets Brug. Befæster man Brettet AB (Fig. 5) paa en af Centrifug-almasldnens horizontale Tridser L eller M (Fig. 2), og dreier derpaa det store Hjul H, da forplantes dette Hjuls Bevægelse formedelst Snoren til de horizontale Tridser, og til det Instrument, der er befæstet paa en af dem. Elfenbeenskuglerne, som glide paa Metaltraadene, sættes altsaa i en circulair Bevægelse, og erholde herved en Kraft til at fjerne sip- bort fra Bevægelsens Midtpunkt (lier den inddeelte Scala’s Midtpunkt), og1 man vil nu see begge Kuglerne bevæge sig- bort fra Centret. Da disse Kuglers Masser ere ligestore, saa bestemmes Forholdet imellem deres Centrifugal- krafter ved den Hastighed, hvormed de bevæges. Men da begg-e Kugler, i hvor forskellige end deres Afstande fra Midtpunktet ere, dog; gjennemlöbe deres Cirkler i ligestore Tider, saa forholde sig deres Hastigheder som de gjennemlöbne Rum, det er, som de Cirkler, Kuglerne under Omdrejningen beskrive. Men da disse Cirkler forholde sig; som deres Radier, hvilke ere Kuglernes respective Afstande fra Bevægelsens Midtpunkt, saa bliver det altsaa disse Afstande alene, som ved dette Instni- Plade XIII. Fig. 3 ment bestemme Centrifug-alliræfternes Forhold. Dette viser sig- ogsaa ved folgende Forsög: 1. Sætter man den ene Kugle lige over Scalaens lYulpunld, men den anden i en vilkaarlig Afstand fra samme, da vil under Omdrejningen den forste, hvis Afstand fra Bevægelsens Midtpunkt er liig INul, blive ubevægelig, den andens Inertie derimod vil, strax efter at Bevægelsen er begyndt, overvindes af Centrifugalkraften, som förer Kuglen henad Metaltraaden til Instrumentets verti- cal© Endestykke. 2. Sætter man begge Kuglerne i samme Afstande fra Scalaens Nulpunkt? da ville de begge i samme Öieblik havé overvundet Inertien, og derfor paa eengang træffe hver sit Endestykke. 5. Sættes Kuglerne i forskellige Afstande fra Scalaens IXuIpunkt, da "vil den, hvis Afstand er störst, forsi begynde sin Bevægelse, og forst naae Metaltraadens Ende. 6. Sætter man Kuglerne som ved Förste Forsö^, men forbinder dem med en lös Silketraad, da vil den bevægede Kugles Centrifugalkraft endog; overvinde den hvilendes Inertie, og drage den med sig til det verticale Endestyldie. 7. Sætter man Kuglerne som ved andet Forsög-, og forbinder dem ved en Silketraad, da blive Centrifugalkræfter ne ligestore; men da de virke i modsatte Retninger, saa blive begge Kuglerne i uforandret Afstand fra Bevægelsens Midtpunkt, og- derfor stillestaaende. 8. Sættes de forbundne Kugler paa forskellige Sider af og- i forskellig Afstand fra Scalaens Nulpunkt, da vil Centrifugalkraften af den Kugle, som er længst fra Bevægelsens Midtpunkt, overvinde den andens Centrifugalkraft} og: liiin Kugle vil sees at træklse denne med sig:. Sætter man paa en af Centrifugralmaslinens horizontale Tridser Instrumentet Fig. 4-, da bestem- Fig. 4. mes Centrifugalkraftens Virkninger vel ligesom i forrige Tilfælde ved Afstanden fra Bevægelsens Midt- punkt, men desuden og ved Masserne, hvilket sees af folgende Forsög: 1. Forbindes Kuglerne ved en Traad, og: sættes i lige Afsande fra Scalaens Nulpunkt, da vil den större Kugle under Omdreiningen sees at drage den mindre med sig. 2. Giver man den mindre Kugle en Afstand fra Scalaens Aulpunkt, der er saamange Gange större end den större Kugles Afstand, som dennes Masse er större end hiins, da ere Centrifii- g-alkræfterne ligestore, og Kuglerne ville sees at holde hinanden i Ligevægt. 5. Giver man den mindre Kugle en saadan Afstand fra Scalaens Nulpunkt, at Productet af dens