Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.
Forfatter: A.W. Hauch
År: 1836
Serie: Hauchs Physiske Cabinet. Förste Hefte.
Forlag: Den Gyldendalske Boghandlings Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 158
UDK: 53.084 Physiske St. F. TB
DOI: 10.48563/dtu-0000055
Förste Deel. Förste hefte. Med 25 kobbere.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
78
Plade Masse og- Afstand bliver större end Productet af den större Kugles Afstand o$ Masse, da
XIII. erholder den mindre Kugle den störste Centrifugalkraft, og- vil sees at drage den större Kugle
med sig-.
Fig 5 Befæstes Instrumentet Fig. 5 paa Centrifugalmaslånens Tridse, da vil Vandet i det ene sfcraat-
liggende Rör, saalænge Instrumentet staaer stille, formedelst sin större speeifiske Væg-t indtage den
nederste Plads, o# Terpentinolien den överste; i det andet Rör staaer af samme Grund Viinaanden
overst og- Potaslæoplosning-en nederst; i det tredie Rör ligaer Metalkug-len paa Bunden, og i det
Ijerde svömmer Korkliiiglen ovenpaa.
Sættes nu Maskinen i Bevægelse, da erholde alle de i hine Rör indesluttede Materier en
Stræben fra Bevægelsens Midtpunkt, og da ingen af dem kan forlade de Rör, hvori de ere indeslut-
tede, saa maa hele Centrifugalkraftens Virkning yttre sig- ved Bevægelse i Rorene selv, eller ved i
disse at fore de Materier længst bort fra Bevægelsens Mkltpunct, ved hvilke Productet af Masse og-
Hastighed er störst. Derfor sees i det forste Rör Vandet formedelst sin overveiende Centrifugalkraft
at flakke saa stærkt mod 1 erpentinolien? at denne9 der som al anden Materie er uigjennemtræng,elig’?
nodes til at vig-e for Vandet, og altsaa selv indtage den nederste Plads i Roret, hvilken Vandet indtog:
för Omdreining-en. Af samme Grund sees og i det andet Rör de flydende Materier at ombytte deres
Pladser. I det tredie træffer Metallogien paa ethvert Sted i Roret en Vanddeel, hvis Afstand fra
Midtpunctet er lige saa stor som dens egen, men hvis specifiske Vægt eller Masse er mindre; Kuglen
vil altsaa paa ethvert Sted i Roret have större Centrifug'alliraft end den tilsvarende Vanddeel, og? den
sees desaarsag at bevæg-e sig; igjennem hele Roret til dettes överste Deel. Omvendt vil derimod i det
fjerde Rör Rorl;kiiplens Centrifugalkraft stedse være mindre end den tilsvarende Vandmængdes, op
vil desaarsag- uafbrudt fortrænges fra sin Plads, saaledes at den tilsidst sees at befinde sig? nederst
i Roret. *
Paa en Maade han dette Instrument tjene til at forklare, hvorledes ved flere Materier, der ere
indesluttede i samme Rum, den overveiende centrifugale Stræben hos nogle synes at frembring’e en
centripetal Stræben lios de andre. Delte Phænomen gav Cartesius Anledning- til Fremsættelsen af
hans mere skarpsindige end rigtige Hypothese om Tyngdens Aarsager. Han antog- nemlig-, at der
uden om vor Jordklode gih en Hvirvel af en overordentlig fiin Materie, med en overordentlig- stor
Hastighed, og’ som just formedelst denne sin store Hastighed maatte faae en saa betydelig: Centrifu-
galkraft, at den lios alle andre Legemer som den traf, maatte frembringe en centripetal Bevægelse.
Dennne Hypothese er ved Newton’s Undersøgelser fra saa mange Sider gjendrevet, at den siden den
Tid ganske er hensuul;en i Forglemmelse.
Fig. 6. Bringes Instrumentet Fig:. 6 paa Maskinens Tridse, og: lieldes der noget Vand, eller nogen anden
5 ædske i f laslæn, da vil delte, saa længe Instrumentet er i Hvile staae lig-esaa licit i Flashen, som i de
med den forbundne Kor, og* indtage de laveste Steder. Men i det Öieblil; Omdreming’en begynder,
virher Centrifugalkraften paa Vandet, som, da det ikke finder nog-en, eller i det mindste hn en ube-
tydelig’ Modstand af den Luft, der er i Roret, overvinder Tyngdekraften, og- stiger op igjennem det
skraae Rör ind i de hule Kugler D og E.
Befæstes Instrumentet Fig-. 7 paa Centrifugalmaskinens Tridse, da beskriver ethvert Punkt af
de elastiske Staalfjedre under Omdreining-en en Kreds om dets Bevæg-elsescentrum; det er om det
Punkt af Staalstangen FE, hvor denne træffes af den Perpendiculair, tler han drages til den fra det
bevægede Punkt. Ethvert af disse bevægede Punkter har forskellig Afstand fra Axen , og* altsaa for-