Af Kemiens Grundbegreber
(Uorganisk Kemi)

8 Soda, vi brugte til Forsøget, og hvis vi indretter For- søget saaledes, at vi kan fortætte og veje den udvik- lede Vanddamp og ligeledes veje det dannede vandfri Soda, finder vi: 1. At den vandfri Soda og Vandet tilsammen vejer lige saa meget som den krystalliserede Soda. 2. At hvis vi gentager Forsøget mange Gange, vil vi hver Gang finde, at af 100 g Soda faar vi omtrent 63 g Vand og 37 g vandfri Soda. Vi har set, hvorledes der af et rent Stof kan opstaa to nye rene Stoffer. Man siger da, at det første Stof er en kemisk Forbindelse af de to sidste, og at disse sidste er Bestanddele i den kemiske Forbindelse. Altsaa: 1. En kemisk Forbinde1 se er et rent Stof, af hvilket der under visse Omstændigheder kan opstaa et eller flere nye rene Stoffer. Som vi saa det ved Sodaens Spaltning, saaledes gæl- der det ganske i Almindelighed, at: 3. Den kemiske Forbindelse indeholder sine Bestand- dele i bestemte uforanderlige Vægtforhold. Egentlig følger den sidste Egenskab ved den kemi- ske Forbindelse allerede deraf, at den er et rent Stof. Thi dette kendes jo paa sine uforanderlige Egenskaber, og til Egenskaberne hører det jo ogsaa at spaltes i sine Bestanddele efter et bestemt Forhold. Vi kan der- for heller ikke vente os at finde Bestanddelenes Egen- skaber uforandrede igen hos den kemiske Forbindelse. Dette er derimod hyppigt Tilfældet med Blandinger.- Vi skal straks se Eksempler herpaa. Vi kunde nu spørge, om de to Bestanddele, hvori Sodaen spaltedes ved Ophedning, nemlig den vandfri Soda og Vandet, ikke selv er kemiske Forbindelser. Dette er i Virkeligheden Tilfældet. Allerede ved simpel Ophedning til meget høj Temperatur gaar Vanddamp