Af Kemiens Grundbegreber
(Uorganisk Kemi)

7 Opløsningen i Almindelighed atter udskille den Sal- petermængde, som den indeholdt udover det, som en mættet Opløsning ved den lavere Temperatur indehol- der. Udskilningen sker i mindre eller større Partikler, som vi kalder for Krystaller. Disse udmærker sig ved, at deres Form frembyder visse geometriske Regelmæs- sigheder, idet deres Grænseflader er plane og danner bestemte Vinkler med hinanden. Vinklerne er karak- teristiske for Stoffet, og Krystalformen er derfor en vigtig Egenskab til Genkendelse af Stofferne. Det er ikke altid, at den varmt mættede Opløsning stråles udskiller noget ved Afkøling. En saadan Opløs- ning, der altsaa indeholder mere af Stoffet end den mættede Opløsning, kaldes overmættet. Sætter man til en saadan Opløsning en Krystal af vedkommende Stof eller blot et yderst ringe Brudstykke af en saadan, be- gynder Udskilningen. Det er overordentlig smaa, men dog ikke ubegrænset smaa Mængder af Stoffet, der kan fremkalde denne Udskilning. Er Udskilningen først be- gyndt, fortsættes den først hurtigere, saa langsommere og langsommere, indtil Opløsningen er akkurat mættet. Kemiske Forbindelser og Grundstoffer. Opheder vi nogle Krystaller af et rent Stof, Soda, i et Reagensglas, ser vi, at Krystallerne smelter, og Væd- sken kommer i Kog. Fortætter vi Dampene, faar vi en Vædske, der ikke, som man kunde tro, er smeltet Soda, men rent Vand. Sodaen er altsaa under disse Forhold ophørt med at være et rent Stof. Ved videre Ophedning efterlader det en fast hvid Rest, der ved nærmere Undersøgelse har vist sig at være et kemisk rent Stof: »vandfri Soda«. Hvis vi forud har vejet den