Af Kemiens Grundbegreber
(Uorganisk Kemi)

14 I Grundstofferne antages saa Molekulerne at være opbyggede af ensartede Atomer, i de kemiske Forbin- delser derimod af uensartede. Vægten af et enkelt Atom er ganske overordentlig lille, dens Størrelse har ikke megen praktisk Interesse; men det indbyrdes Forhold mellem Vægten af de for- skellige Grundstoffers Atomer er bestemt ved de oven- for omtalte Atomvægte. Naar vi altsaa ved, at f. Eks. Kobber, hvis Atomvægt er 63, og Ilt, hvis Atomvægt er 16, forbinder sig med hinanden, idet 63 g Kobber forbinder sig med 16 g Ilt til det sorte Kobberilte, saa antager vi, at dette sker paa den Maade, at hvert Ilt- atom forbinder sig med et Kobberatom til et Molekul Kobberilte. 63 g Kobber og 16 g Ilt maa altsaa inde- holde lige mange Atomer, og Forholdet mellem disses Vægte maa være som 63: 16. Af Bekvemmelighedshensyn betegner man i Kemien de forskellige Grundstoffer ved korte Tegn, som de i Tabellen (Side 10) angivne. De er dannede af Begyn- delsesbogstaverne til Stoffernes latinske Navne. Disse Tegn betegner nu ikke blot vedkommende Grundstof, men tillige dets Atomvægt. For at betegne den kemi- ske Forbindelses Molekul sammenstiller man saa Teg- nene for de Atomer, der indeholdes i det. Hvis Mole- kulet indeholder flere end et Atom af een Slags, an- bringer man et lille Tal forneden af vedkommende Tegn. Denne Tegnsammenstilling kaldes den kemiske Forbindelses Formel og er altsaa kun et kort Udtryk for en Del kemiske Kendsgerninger med Hensyn til vedkommende Forbindelse. Vandets Formel er saaledes H.%0. Af denne Formel kan vi blandt andet se, at Vandet indeholder 2X1 = 2 Vægtdele Brint i For- bindelse med 16 Vægtdele Ilt. Ved en kemisk Proces forstaar vi enhver Tildragelse,