Af Kemiens Grundbegreber
(Uorganisk Kemi)

19 mensætningen er en væsentlig anden, hvilket tydeligt viser os, at Luften ikke er et rent Stof og altsaa ikke kan være en kemisk Forbindelse af Kvælstoffet og Ilten, men kun en Blanding, Det er rimeligt, at alle de Processer, hvori Luften spiller en Rolle paa Grund af sit Iltindhold, vil forløbe livligere i kemisk ren Ilt end i Luft. Vi kan faa denne blandt andet ved at ophede et hvidt Stof, Kaliumklorat, K Cl O3, der da spaltes saaledes 2KCIO3 = 2KCI + 3O2, idet der dannes Klorkalium, K Cl, og Ilt, O2. Brænd- bare Stoffer, som Svovl og Kul, forbrænder langt liv- ligere i Ilt end i Luften, og selv Stoffer som Jern i kom- pakt Form kan bringes til at brænde i den rene Ilt. I almindelig Luft kan Jern vel ved Ophedning forbinde sig med Ilt paa Overfladen, men Processen gaar kun langsomt, da det dannede Lag Ilte beskytter Jernet. De allerfleste Grundstoffer forbinder sig direkte med Ilt, navnlig er der blandt de Grundstoffer, der er Me- taller, kun ganske faa, især Guld, Sølv og Platin, de saakaldte ædle Metaller, der ikke gør dette. Næsten alle andre Metaller angribes af Luften under Dannelse af iltholdige Metalforbindelser. For alt organisk Liv spiller Luftens Ilt en frem- trædende Rolle. Ved Aandedrættet optager Organismen Ilt, som fra Lungerne (eller Fiskenes Gæller) føres rundt i Legemet med Blodet og her foraarsager en Række Iltningsprocesser (d. v. s. saadanne, hvorved der dannes nye Stoffer under Optagelse af Ilt), hvis Resul- tat paa den ene Side er en Udvikling af Varme og Arbejdsevne og paa den anden Side gennem mange Mellemled Dannelsen af de samme Stoffer, Kulsyre (CO2) og Vand (H2 O), som vilde opstaa ved en For- brænding af Legemets Væv. Man forstaar derfor let, 2*