Af Kemiens Grundbegreber
(Uorganisk Kemi)

20 at nogen Tids Indaanding af ren Ilt kan have en meget oplivende Virkning paa Legemet; dette anvendes blandt andet til Druknedes Genoplivning, idet man ligefrem indpumper ren Ilt i den Forulykkedes Lunger. Ved Forbrænding forstaar man i Almindelighed en Iltningsproces, der foregaar under Udvikling af Varme og i Almindelighed ogsaa Lys, og som skrider frem uden Tilførsel af anden Varme end den, der dannes ved Processen. Saadanne Processer er meget alminde- lige og spiller en overordentlig Rolle i det daglige Liv og Teknikken. En overordentlig stor Mængde Stoffer er i Stand til at brænde, naar de ophedes i Berøring med Luft; vi saa, hvorledes Magnium var i Stand til at brænde, naar det antændes. Men af teknisk Betyd- ning i denne Henseende er kun en Række kulstofholdige Stoffer, som stammer fra Plante- eller Dyrestoffer, saa- som Træ; Tørv, Brunkul, Stenkul, Gas, Petroleum, Ben- zin, Stearin etc. For at en Forbrænding skal kunne foregaa, er tre Ting- nødvendige: For det første de brændbare Stoffer, for det andet det fornødne Kvantum iltholdig Luft og en- delig for det tredie, at Stoffet opvarmes til en vis Temperatur, Antændelsestemperaturen, hvorefter Pro- cessen fortsættes af sig selv. Mangler en af disse Ting, ophører Forbrændingen. At det brændbare »Stof er nød- vendigt, siger sig selv, og at Luften er nødvendig, kan vi let vise ved at sætte et Glas over et brændende Lys, der da meget snart gaar ud. At Antændelse er nød- vendig, ved vi ogsaa fra det daglige Liv; man kan imidlertid omvendt slukke Branden ved at afkøle Stoffet under Antændelsestemperaturen; dette sker t. Eks., naar man puster et Lys ud. Af denne Grund kan Forbræn- dingen i en Blanding af Gas og Luft standses af et finmasket Metaltraadsnet, da dette leder Varmen saa