Af Kemiens Grundbegreber
(Uorganisk Kemi)

27 vi udnytter den Varme, vi kan faa af et eller andet Brændsel. I Fyret under Dampkedlen har vi Legemet med den høje Temperatur, hvorfra Varmen trænger ind til Vandet i Kedlen og forvandler det til Damp, denne passerer Maskinen og udretter Arbejde for tilsidst at udmunds i den frie Luft øller Kondensatoren, h.vor vi har den lave Temperatur. Naar to Stoffer forbinder sig med hinanden, udvikles der, som vi ved, i Almindelighed Varme. Det er nu under- tiden muligt at lede den kemiske Proces saaledes, at vi i Stedet for al eller en Del af Varmen faar andre Energiformer. Under alle Omstændigheder maa de Stoffer, der er tilstede før den kemiske Proces foregaar, jo indeholde en Energiform, der under Processen an- tager nye Former. Man kalder denne Energiform ke- misk Energi. Man kan nu opstille de forskellige Energiformer i en Række efter den Fuldstændighed, hvormed de lader sig forvandle uden Tab (d. v. s. uden at der opstaai ikke ønskede Energiformer) til andre Energiformer. Man faar da omtrent Rækken: Arbejde — Bevægelsesenergi — elektrisk Energi — kemisk Energi — Varme. Da Arbejde, som den mest forvandlingsdygtige Form, staar øverst i Rækken, beror Værdien af de andre Energi- former for tekniske Anvendelser i første Række paa den Fuldstændighed, hvormed de lader sig forvandle til Ar- bejde. Varmen staar nederst i Rækken som den mindst forvandlingsdygtige Form, og det er derfor princip- mæssigt uheldigt, naar vi ved Dampmaskinen først for- vandler Kullenes kemiske (Forbrændings-) Energi fuld- stændigt til Varme og derefter forvandler en Brøkdel af denne Varme til Arbejde. I Virkeligheden er det selv ved de bedste Dampmaskiner ikke muligt at for- vandle mere end ca. 33 °/0 af Kullenes kemiske Energi