Af Kemiens Grundbegreber
(Uorganisk Kemi)

26 Arbejdet til at overvinde en Gnidningsmodstand. Der- for kan et Akselleje løbe varmt, og Bore- eller Dreje- staal bliver varmt ved Brugen. En Varmemængde kan maales ved den Forhøjelse af Varmegraden, som den frembringer hos en bestemt Mængde af et bestemt Stof. Som Maal for Varmemængder bruger man den Mængde Varme, der skal til for at opvarme et kg Vand 1° Cel- sius. Det viser sig nu, at naar Arbejde forvandles til Varme, skal der altid 425 Kilogrammeter til for at frembringe en Varmeenhed og omvendt, naar Varme forvandles til Arbejde, opstaar der 425 Kilogrammeter af en Kilogramgrad. Vi ser altsaa atter, at Energien vel kan forvandles, men ikke tilintetgøres eller skabes. Og saaledes forholder det sig med alle Energiformer, som vi er i Stand til at maale. I denne Henseende er der altsaa ingen Forskel paa de forskellige Energiformer. Men i en anden Henseende er der stor Forskel. Medens det altid er muligt at for- vandle en vis Mængde Arbejde fuldstændigt til en af de andre Energiformer eller dog. saaledes, at Tabet, d. v. s. den Mængde Energi, der antager ikke ønskede Former, bliver ganske forsvindende, saa lader det om- vendte sig ikke altid gøre. Varme lader sig saaledes kun forvandle til Arbejde, naar vi kan disponere over et »Temperaturfald«. Det vil sige, at vi maa have to Legemer med forskellig Temperatur. Varme vil da af sig selv kunne gaa fra det Sted, hvor Temperaturen er liøj, til det Sted, hvor den er lav. Vi kan da, naar vi lader en vis Varmemængde gaa fra den høje Tempera- tur og indretter os paa passende Maade, faa en Del, men ikke al denne Varme forvandlet til Arbejde, me- dens den øvrige Del af Varmen uforandret gaar over til den lavere Temperatur. Det er det, der sker i vore Damp-, Gas- og andre saadanne Kraftmaskiner, hvor