Af Kemiens Grundbegreber
(Uorganisk Kemi)

25 Legemet, naar det atter standses, kan udrette nøjagtigt det samme Arbejde, som blev anvendt til at sætte det i Bevægelse. Man siger, at Legemet, der er i Bevægelse, besidder Bevægelsesenergi. Hvis vi maaler denne ved den Arbejdsevne, det bevægede Legeme har, ser vi alt- saa, at der opstaar en bestemt Mængde Bevægelses- energi af en bestemt Mængde Arbejde, og omvendt. Hvis vi kaster en Sten op paa Taget, saaledes at den bliver liggende i Tagrenden, saa har vi dermed først afgivet Arbejde til Stenen ligesom før til Kegle- kuglen. Stenen er derefter bleven standset i sin Be- vægelse opefter, derved at Tyngden har virket paa den; naar den nu f. Eks. netop naar saa højt, at den lægger sig til Ro i Tagrenden, saa har den jo ikke mere nogen Bevægelsesenergi, og det Arbejde, vi udrettede, er der- med tilsyneladende gaaet tabt. Men hvis vi skubber Stenen ud af Tagrenden, vil den, ved at synke eller falde ned til Jorden igen, kunne udrette den samme Mængde Arbejde som det, vi oprindelig maatte anvende for at udslynge Stenen. (Dette Arbejde er Produktet af Stenens Vægt og den Højde, hvortil den er løftet). Man siger, at Stenen besidder Beliggenhedsenergi. Og vi ser, at ogsaa her gælder det, at af en bestemt Mængde Arbejde kan der opstaa en bestemt Mængde Beliggenhedsenergi, og omvendt. Der er mi en hel Del andre Ting, der ligesom Be- vægelsesenergi lader sig maale (men derimod ikke veje), og som ligesom disse lader sig forvandle til Arbejde og omvendt kan opstaa af Arbejde. Saadanne Ting kaldes Energi i dens forskellige Former. Energi lader sig hverken skabe eller tilintetgøre, men kun omforme. Saadanne andre Energiformer er f. Eks. Varme, elek- trisk Energi, Lys- og Varmestraaler og kemisk Energi. Arbejde kan forvandles til Varme, naar man bruger