Af Kemiens Grundbegreber
(Uorganisk Kemi)

24 Energien og dens Forvandlinger. Vi har set, at der ved Forbrænding og overhovedet ved næsten alle kemiske Processer, hvorved et Stof dannes af sine Bestanddele, udvikles Varme. Denne Varme udnyttes nu i Praksis ikke blot til Opvarmning, men overmaade hyppigt til at frembringe Bevægelse, udrette Arbejde, saaledes som det sker i en Damp- eller Gasmaskine. Vi vil derfor undersøge, hvilken Sammen- hæng der er mellem Varme, Arbejde og forskellige andre Ting, som man tilsammen kalder Energi. Naar vi løfter en Byrde eller trækker en Vogn hen ad et Underlag, siger man, at vi udretter et Arbejde, der maales ved Produktet af den Kraft, hvormed vi har maattet trække i Byrden eller Vognen, og det Stykke, Byrden eller Vognen har flyttet sig (i Kraftens Retning). Kraften kan vi maale i Kilogram (den Kraft, hvormed et hvilende Kilogramslod trykker paa sit Un- derlag), Vejen i Meter og det udrettede Arbejde i Kilo- grammeter. Har vi løftet en Byrde, der vejer 15 Kilo- gram, 3 Meter i Vejret, saa har vi dermed udrettet et Arbejde paa 45 Kilogrammeter. At staa stille og bære paa en Byrde er i fysisk Forstand intet Arbejde (om det end i daglig Tale kaldes Arbejde, fordi det, ligesom fysisk Arbejde, har Muskeltræthed til Følge). Hvis vi udøver et Træk eller Tryk paa et frit be- vægeligt Legeme, vil dette komme i Bevægelse. Vi udretter herved et Arbejde, som er større,, jo mere Le- gemet vejer, og jo større Fart vi giver det. Hvis vi f. Eks. udslynger en Keglekugle henad et vandret Un- derlag, saa udretter vi hermed et Arbejde; den er jo nu i Stand til at vælte Keglerne. Undersøger vi For- holdene, naar Legemets Bevægelser foregaar med for- svindende ringe Gnidning og Modstand, finder vi, at